UNIK, Lev Vel og IT-Væksthuset inviterer konference med spot på: Selvhjulpenhed gennem innovation og teknologi.
Danmark står over for en række samfundsmæssige udfordringer, da
der bliver flere ældre og kronisk syge. Begge grupper ønsker at
klare sig selv - at forblive selvhjulpne. Det skaber behov for
nytænkning og udfordrer blandt andet sundhedsvæsnet og de
offentlige som private virksomheder, der udvikler løsninger til
området. Et område med mange muligheder for teknologiske og
innovative løsninger og en stor gruppe mennesker, som ønsker
livskvalitet i form af selvhjulpenhed.
UNIK, Lev Vel og IT-Væksthuset inviterer derfor til en
heldagskonference med otte hovedtalere på programmet, som fra hver
sin særlige vinkel sætter spot på: Selvhjulpenhed gennem innovation
og teknologi.
Download konferencens fulde program HER
• Carsten Hendriksen stiller skarpt på de ældre
og kronisk syges udfordringer og behov
• Danske Patienter belyser, hvordan man håndterer
et liv i selvhjulpenhed
• CSC fokuser på innovative alliancer, og hvordan
virksomheder agerer på markedet
• Medisat A/S har udviklet Patientkufferten og
fortæller om velfærdsteknologi i eget hjem
• Thyra Frank giver sine hjertevarme bud på
livskvalitet hele livet
• Logica sætter spot på informationsplatforme og
iPads til ældre
• Philips Healthcare belyser de nationale som
globale perspektiver omkring serviceydelser
• Institut for Fremtidsforskning spår om
fremtiden med omsorgsrobotter
Facts om konferencen
Dato: Tirsdag den 1. november 2011 kl.
8.30-16.00 (8.30-9.00 registrering og morgenmad)
Sted: Dansk Design Center (DDC), H. C.
Andersens Boulevard 27, 1553 København V
Pris: Konferencen inkl. frokost er gratis. Ved
udeblivelse faktureres dog et no-show fee på 700 kr.
Tilmelding: Via Lev Vels hjemmeside www.lvvl.dk/selvhjulpenhed
Tilmeldingsfristen er 17. oktober 2011
Ved spørgsmål: Kontakt Marianne Bentzen,
marianne.bentzen@alexandra.dk