• Danish
  • English

Studietur til Storbritannien

Startdato:15.05.2017

Slutdato:16.05.2017

Tidspunkt: kl. 00.00 - 00.00

Kontakt person:Bjarke Nielsen
LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

Har du og din virksomhed overvejet det engelske marked?
Så tag med RoboCluster til Coventry fra den 15. - 16. maj 2017 for at stifte dybdegående bekendtskab med det engelske marked og den engelske robotbranche.
 
Storbritannien er med sine 61 mio. indbyggere og sit stærke fokus på at udvide brugen af robotteknologi et oplagt marked for danske, innovative robot- og automatiseringsvirksomheder.
 
Derfor har RoboCluster sammen med the Manufacturing Technology Centre (MTC), taget initiativ til denne studietur. 
 20170126_MTC
Gennem et eksklusivt program giver vi vores medlemmer muligheden for at opnå gensidig indsigt og inspiration den danske og britiske robotbranche imellem. På turen sætter vi særligt fokus på to domæner: Fremstillingsindustrien, herunder anvendelse af fleksible robotter i produktionen, og landbruget.
 
Herudover vil turen også byde på mulighed for at lære af den britiske ekspertise inden for eksempelvis fuldautomatiserede produktionslinjer, samt en unik mulighed for at møde de britiske virksomheder og organisationer og skabe B2B matchmaking. 
 
Studieturen er relevant for dig, hvis du og din virksomhed ønsker indsigt i de førende teknologier på det britiske marked og søger inspiration til nye potentielle eksportmuligheder, eller hvis du ønsker at styrke dit nationale og internationale netværk i robot-og automationsbranchen.
 
Deltag i turen og giv din virksomhed en unik chance for at få inspiration, viden og netværk på et af Europas største markeder for automatiserings- og robotteknologi, og kom tæt på de største aktører i den britiske robotbranche. 
 
Dag 1: Mandag d. 15. maj
07.30      Senest mulige check in i Kastrup Lufthavn (RoboCluster er der fra kl. 7.00)
08.25      Afgang fra Kastrup Lufthavn (SAS fly SK2533)
09.25      (UK time) Ankomst til Birmingham Lufthavn
10.00      Transport fra Birmingham Lufthavn
10.45      Check in på hotellet (Coventry)
11.30      Frokostpause
12.00      Transport
13.00      Besøg hos Jaguar Land Rover
14.45      Transport
15.30      Besøg hos The National Centre for Precision Farming på Harper Adams University
17.30      Transport
18.30      Middag og netværk blandt deltagerne 
 
Dag 2: Tirsdag d. 16. maj
09.00      Check ud og transport til Manufacturing Technology Centre (MTC)
09.45      Ankomst til MTC
10.00      Rundvisning i MTC's robothaller
12.00      Frokostpause
13.00      Workshop med engelske virksomheder
15.00      Kaffepause
15.30      Workshop, debat og matchmaking
16.45      Afrunding af workshoppen
17.00      Transport til Birmingham Lufthavn
19.25      Afgang fra Birmingham Lufthavn (SAS flight SK2536)
 
Se invitationen og programmet HER 
 
TID OG STED
Den 15. - 16. maj 2017
Coventry, United Kingdom
 
PRIS
Frokoster og netværksmiddage samt transport til de forskellige lokationer, vi besøger, betales af RoboCluster.
Deltagere afholder selv øvrige udgifter, herunder transport til Coventry tur/retur, hotelophold (RoboCluster står for booking af hotel mv.) og øvrig forplejning.
 
TILMELDING
Er du interesseret i at deltage på turen, så send en mail til Bjarke Falk Nielsen på bjarke.nielsen@robocluster.dk for mere information.
Tilmelding skal ske senest den 21. april kl. 12.00
 
MÅLGRUPPE
Studieturen henvender særligt til medlemmer af RoboCluster, som arbejder med enten fleksible robotter i produktionen eller med robotteknologi til landbruget. 
Medlemmer med en generel interesse for potentialet på det britiske marked, og som søger ny inspiration og viden, er også meget velkomne. 
 
Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 6550 4455

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere