• Danish
  • English

Seneste nyheder

BILAs succes er nået til Japan

01-12-2011
Efter finanskrisen har mange danske virksomheder haft dårlige årsresultater og fyringer. Men sådan er det ikke hos BILA. Virksomheden har haft fremgang igennem hele krisen, hvilket har skabt stor interesse hos ledelsen i den internationale virksomhed Kawasaki Robotics.

Kilde: BILA A/S

Med rekordstor ordrebeholdning er BILA i fremgang og montagehallerne oser af aktivitet. BILAs direktør er ikke i tvivl om, hvorfor BILA har haft fremgang.

- Det er vores aggressive tilgang til markedet, der bærer frugt, konstaterer Jan Bisgaard Sørensen. Direktøren, som oveni hans succes med virksomheden, også blev kåret til Årets salgsleder af Business Danmark og Mercury International.

- Da krisen begyndte, kunne vi ligesom mange andre virksomheder mærke at investeringslysten faldt i nogle brancher, hvilket resulterede i at vi arbejdede mere intensivt med udvalgte brancher - dette har bl.a. været mejeri- samt vindindustrien, og den aggressive salgsindsats har givet pote.

Senest har virksomheden haft besøg af deres japanske robotleverandør, Kawasaki Robotics, som er en af verdens førende leverandør af industri robotter. Kawasaki Robotics har gennem længere tid været interesseret i at besøge BILA, som trods krisen har bestilt flere robotter end nogensinde før.

- Japanerne har været interesserede i at høre mere om vores fremgang på markedet, men også vores løsninger, udtaler direktør hos BILA, Jan Bisgaard Sørensen og fortsætter.

- De var meget interesserede i at høre, hvordan vi kom så godt igennem krisen.

Robotleverandøren Kawasaki Robotics var efterfølgende på besøg hos to af virksomheden kunder, B&O og Humlum Brød.

Kontaktperson
Mette JensenMette Jensen

Market Unit Coordinator

BILA A/S

LOADEMAIL[mje]DOMAIN[bila.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere