• Danish
  • English

Seneste nyheder

Succesfuldt roadshow gennemført i Norge

26-05-2010
Migatronic og datterselskabet Migatronic Automation har i de seneste uger kørt de norske veje tynde med deres grønne roadshow. Målet for turen var at besøge så mange kunder som muligt, og derfor havde man valgt modellen med en udstillingstrailer, der var sprængfyldt med den nyeste svejseteknologi fra Migatronic.

Af Migatronic Automation A/S

- Vi præsenterede selvfølgelig den helt nye Sigma Galaxy med Intelligent Arc Control (IAC) samt IGC (Intelligent Gas Control), som gør det muligt at halvere gasforbruget ved svejsning. Med i traileren var desuden en robotcelle, som interesserede kunne prøve at programmere på stedet. Noget andet, der gav stor opmærksomhed, var muligheden for at komme helt tæt på de nye svejsemaskiner og teste dem "live" i den "grønne trailer", fortæller salgschef Livar Skjørestad fra Migatronic Norge.

Turen gik gennem 10 forskellige byer med start i Larvik og efterfølgende nordpå langs vestkysten med stop seks steder undervejs frem mod Ålesund. Dernæst blev kursen sat mod nordøst til Trondheim og videre syd på til sidste stop i Oslo. Hele turen var på 2650 km.

Der var tid til at besøge forhandlere, tekniske skoler, slutkunder og værfter på turen. - Selv om det var en hård tur med mange lange strækninger gennem det smukke norske landskab, var det en stor oplevelse at komme så tæt på eksisterende og potentielle kunder og møde dem face to face, og mange nye kontakter blev skabt, siger salgschef Lasse Thomsen, Migatronic Automation.


Yderligere information

Migatronic Automation A/S
Kim H. Kallestrup
Direktør
T 9696 2700

Læs mere om Migatronic Automation A/S på www.migatronic-automation.dk

Oprettet: 26.05.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere