• Danish
  • English

Seneste nyheder

A/S Martin Hansen har ansat ny direktør

10-01-2004
A/S Martin Hansen har pr. 11. oktober ansat Per Krogh Terkelsen som Adm. direktør. Ansættelsen skal være med til at styrke strategien, som virksomheden har lagt, med det formål, at skabe ny vækst indenfor eksisterende forretningsområder, og samtidig opbygge nye kundesegmenter og forretningsområder.

Direktør Per Krogh Terkelsen er 47 år, bosiddende i Gummerup ved Glambjerg, uddannet elinstallatør, og har en bred erfaring og kompetence indenfor el-branchen. Per Krogh Terkelsen har i 14 år haft ledende stillinger i Siemens koncernen som rækker fra projektleder på store projekter, til projektchef for Siemens installationsafdeling på Sjælland, og videre som kontraktchef for Siemens Danmarks industriprojekter i både ind- og udland. I de seneste 4 år har Per Krogh Terkelsen været Adm. direktør for Siemens Technology Services Syd A/S, som varetager Siemens koncernens industriløsning og installationsaktiviteter i det syddanske område med afdelinger i Hedensted, Esbjerg, Kolding, Horsens, Stouby og Odense.

Forinden karrieren i Siemens var Per Krogh Terkelsen i 10 år ansat i Havnemøllerne A/S i Odense, og opbyggede der et stort kendskab til industriens krav og behov for tekniske løsninger.

Bestyrelsesformand Søren Bøgede Andersen udtaler: ”Med ansættelsen af Per Krogh Terkelsen har vi styrket ledelsen med det formål, at opfylde vores strategi om vækst for virksomheden, og forberede et glidende generationsskifte. Bestyrelsen forventer, at A/S Martin Hansen kan udvikle sig i takt med de mange trofaste kunder vi har og at vi kan sikre, at disse får de økonomisk optimale og teknologisk mest avancerede løsninger, når de handler med vores virksomhed. Vi planlægger samtidig at udvikle os på nye geografiske markedsområder - specielt trekantsområdet, og vi forventer tillige, at kunne udvide vore kernekompetencer, så vi i fremtiden styrker organisationen indenfor tele og data, automation samt robotteknologi”.

Adm. direktør Per Krogh Terkelsen udtaler: ”Jeg ser frem til et spændende og udviklende job i samarbejde med A/S Martin Hansens kunder, medarbejdere og ejere. Virksomheden har en solid og trofast medarbejderstab, og nyder dyb respekt blandt vore mange trofaste kunder. Desuden har virksomheden en stærk ejerkreds, som ønsker den skal fremtidssikres via vækst på alle ydelsesområder. Med dette stærke fundament er jeg sikker på, at vi kan udvikle nye kundesegmenter, og vi forventer at opgradere kompetencerne indenfor en række nye teknologier. Især kan fremhæves vores medlemskab af Tele & Data kæden, og vores planlagte udvikling indenfor robotteknologi - herunder indtræden i samarbejdet med Robocluster, - som eksempler på områder, hvor vi ser frem til at kunne støtte vore kunder endnu bedre med nye teknologier og ydelser.”

Yderligere information kan evt. indhentes hos bestyrelsesformand Søren Bøgede Andersen telefon 6618 8024 eller biltelefon 2371 2008.

Se pressemeddelelsen som pdf.

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere