• Danish
  • English

Seneste nyheder

Bevillinger fra Fyns Amt

21-09-2004
Fyns Amt har i budgetforliget for 2005 bevilliget 1 million kroner ekstra til RoboCluster i forbindelse med etableringen af en erhvervspark samt internationalisering af RoboClusters aktiviteter.

Fyns Amt har afsat kr. 500.000 i 2005 til et forprojekt vedr. etablering af en erhvervspark for eksisterende robotvirksomheder og eventuelt større virksomheders udviklingsafdelinger. Formålet er at afdække interessenters behov, krav og forudsætninger herfor. Erhvervsparken tænkes etableret i Odense i nærheden af Syddansk Universitet og Forskerparken for at fremme og understøtte det innovative miljø omkring robot- og automationsbranchen.

Samtidig har Fyns Amt afsat kr. 500.000 i 2005 og 2006 til internationalisering af RoboCluster med fokus på fynske virksomheders deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Dette skal styrke udviklingen af forskningsmæssige styrker blandt RoboClusters interessenter samt bidrage til forsat opbyggelse af netværk og partnerskaber inden for robotteknologien.

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere