• Danish
  • English

Seneste nyheder

Fire robotkategorier

22-12-2004
Når man taler om robotprojekter, er det muligt at opdele disse i fire kategorier

Af Claus Risager

fra Teknisk Nyt, nr. 15 december 2004, 42. årgang - hent pdf...

Ud fra indlægsholdernes præsenterede erfaringer og anbefalinger på Robotkonferencen på Syddansk Universitet i Odense har Teknologisk Institut forsøgt at kategorisere robotprojekterne med dertil hørende sæt af bemærkninger. 1. Enkel robotløsning. 2. Avanceret robotløsning. 3. Innovativ robotløsning. 4. Teoretisk robotløsning. Definitionen på de enkelte kategorier bestemmes ud fra den respons,man får ved at drøfte robotprojektet med forskellige aktører på det robot- og automationsteknologiske marked samt med erhvervsfremme- og forskningsaktører.

Hvilke projekter hører til hvilken kategori?

Først drøfter man et robotprojekt med de kendte leverandører på markedet. Hvis de uden videre kan præsentere en løsning, der fuldt ud lever op til forventningerne, er der tale om et projekt hørende til kategori 1 - Enkel robotløsning. Ellers går man videre og tager en drøftelse med specialiserede leverandører af robotteknologi og komponenter i tilknytning hertil, dvs. de såkaldte Ph.D. virksomheder eller teknologivirksomheder.

Morten Jensen, ConTech Robot Industry ApS, var et eksempel på en sådan, ligesom det automatiske Robotprogrammeringssoftware han benyttede fra AMROSE Robotics og svejsemodellen fra IWA International også er eksempler på sådanne. Dette er også tilfældet med Christian Svenstrup fra Odense Production Information. Typisk sker drøftelsen med et team af sådanne virksomheder - valgt ud fra deres særlige kompetencer. Hvis der i fællesskab kan findes en løsning, som alle parter tror realiserbar, måske først ved gennemførelse af et eller flere forprojekter, så er der tale om en kategori 2 - Avanceret robotløsning. Ellers går man videre og kan tage en drøftelse med RoboCluster.

Hvis der i fællesskab opnås enighed om, at der med al sandsynlighed kan udvikles en tilfredsstillende løsning på baggrund af eksisterende forskningsresultater og viden, og hvis det vurderes, at det er muligt at skabe nye Ph.D. virksomheder, nye produkter eller på anden vis bidrage med erhvervsfremme, inden for en tidshorisont på et til tre år, så er der tale om en kategori 3 - Innovativ robotløsning. Ellers betyder det, at de problemstillinger som indeholdes i robotprojektet, kan være udgangspunkt for et forskningsprojekt, f.eks. i samarbejde med Mærsk Instituttet, præsenteret af Henrik Gordon Petersen. Tidshorisonten for gennemførelse af forskningsaktiviteterne varierer naturligvis, men vil typisk være fra 3-5 år.

Erfaringer fra kategori 1 og 2

Den væsentligste bemærkning til en kategori 1 - Enkel robotløsning - var, som Bo Genefke sagde det, at hvis man har brug for en sådan løsning, så er det om at komme i gang, for med al sandsynlighed har alle konkurrenterne allerede denne løsning kørende. Eventuelt kan man overveje at outsource, hvis det ikke ligger inden for ens kernekompetenceområde, som bl.a. Boy Schallert og Stefan Lambæk var inde på. Mest sandsynligt er det dog, at disse robotløsninger allerede findes i Kina og andre tilsvarende udflagningssteder. Ellers knytter de fleste erfaringsmættede bemærkninger fra konferencen sig til kategori 2 – Avanceret robotløsning - idet der er flere faktorer, som gør, at det ofte er en særlig vanskelig kategori at håndtere både for producenter og leverandører. Bl.a. var Boris Wortmann inde på, at der er tale om at indføre en kombination af flere teknologier og processer samtidigt, og derfor er ens løsning at betragte som en såkaldt start up. Det betyder bl.a., at man ikke kan gå ud og se nærmere på referenceanlæg. Det betyder, at man ofte har brug for et team af flere aktører til at løse opgaven, hvor hver enkelt aktør oftest er en forholdsvis lille virksomhed uden særlig kapital eller mandskabsmæssig styrke.

Det kræver derfor særlig håndtering af risikomomenter i projektet. Væsentligheden ved at få afklaret projektledelsesforholdene redegjorde Kresten Karlsen bl.a. også for. Bo Genefke, Stefan Lambæk og Boy Schallart redegjorde endvidere for, hvor væsentligt der er i sådanne projekter, at virksomheden selv sætter sig dybt ind i processen, og således er foran leverandørerne. Der kræves en villighed til at løbe en risiko, idet der ofte skal forprojekter til, hvori enkeltstående teknologier afprøves, inden det egentlige implementeringsprojekt kan løbe af stabelen. Det er meget væsentligt at gøre hjemmearbejdet grundigt, udarbejde en udbudsmappe eller kravspecifikation, der har et højt detaljeringsniveau og som er præcis. Desuden er det vigtigt at nedbryde det samlede projekt i delprojekter, hver med klare mål og succeskriterier, så delprojekterne kan stå alene. Desuden var Finn Nielsen og Steen Brorsen især inde på, hvorledes det er væsentligt at organisere og systematisere processerne omkring vedligehold, således at en høj kapacitetsudnyttelse opnås, og således at der er en hurtig respons på fejl og nedbrud.

Læs også koordinator Michael Wehner Rasmussens artikel "Hvem skaber resultaterne?"

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere