• Danish
  • English

Seneste nyheder

Fyn løb med årets robotpris

19-04-2004
Endnu en fynsk virksomhed er blevet hædret med automatiseringsprisen. Teknologichef Orla J. Weile, Budweg Caliper A/S, fik på TechMessen i Herning overrakt Automatiseringsprisen 2003 af videnskabsminister Helge Sander. Prisen uddeles af Dansk Robotforening.

Orla J. Weile har været det centrale omdrejningspunkt i et automatiseringsprojekt, hvor de lokale virksomheder TriVision ApS og Odense Production Information ApS i et samarbejde med RoboTool fra Vejen er gået sammen om at løse en kompliceret opgave inden for genbrugsindustrien, der ellers ikke har traditioner for automatisering.

Det udviklede robotsystem er en meget fleksibel løsning bestående af et visionkamera, der lokaliserer gevindhullerne i de brugte bremsekalipre. Derefter vurderer robotten, om gevindet skal genopskæres i et bearbejdningscenter eller kasseres. Montering og limning af bøsninger foregår ligeledes i robotcellen.

De første forundersøgelser i projektet går helt tilbage til 1999, hvor Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet lavede de indledende testforsøg. Projektet illustrerer på bedste vis, hvordan de stærke kompetencer i den fynske robotklynge kan udnyttes til at skabe fleksible robotløsninger til gavn for erhvervslivet.
 
 

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere