• Danish
  • English

Seneste nyheder

Automatisk programmering af palleteringsrobot

13-01-2005
Multiprogrammerbar palleteringslinie har nedsat ordrebehandlingen på Dan-Foam og givet bedre arbejdsstillinger for medarbejderne. ”I dag har vi elimineret dårlige løft og mindre hensigtsmæssige arbejdsstillinger 100%. Tillige har vi fået en palleteringslinie, der har en kapacitet, som er optimeret 100% til den maksimale produktionskapacitet på linien”, udtaler Brian S. Brøste fra Dan-Foam. Løsningen er leveret af EGATEC A/S.

Den odenseanske virksomhed EGATEC A/S, der arbejder med udvikling, konstruktion og fremstilling af specialmaskiner til industribrug har netop afleveret en komplet multiprogrammerbar palleteringslinie til Dan-Foam ApS i Aarup.

Dan-Foam ApS producerer madrasser, puder, senge og andet sengetilbehør og har mere end 50 forskellige kassevarianter, der skal igennem palleteringslinien. EGATEC’s løsning har derfor taget udgangspunkt i at lette programmeringen af palleteringsrobotten, så den blot er en detalje, som højst varer 2-5 minutter for operatøren.

Det unikke ved løsningen er, at der ikke er behov for traditionel programmering af robotten med teachboks. Programmeringen foregår ved en pc, der er placeret ved linien. Selve programmeringen på pc’en bliver foretaget med ABB’s Pallet Pattern Generator, som er standard-software. På robotcontrolleren varetager ABB’s Pallet Toolkit kommunikationen med pc’en. For at sikre god stabilitet efter palleteringen er der endvidere integreret en folievikler i løsningen, således der kan folievikles efter hvert kasselag eller ved færdig pallestak - alt efter operatørens ønske. Endelig har EGATEC leveret hele produktionslinien inklusiv en ergonomisk rigtig udført pakkeplads. Robotten er en ABB IRB 6650 med en håndteringskapacitet på 125 kg. og en rækkevidde på 3,2 m.

Den utroligt lette programmering har bevirket, at Dan-Foam ApS nu kan anvende robotpalletering med god økonomi selv ved helt små ordreserier. Medarbejderne har været inddraget i projektet fra begyndelsen, hvilket har medført en succesfuld implementering af robotten i virksomheden.

Ud fra vores udbudsmateriale kom EGATEC med nogle gode løsningsforslag til palleteringsmaskinen. De blev fulgt op med en række gode projektmøder, hvor systemet blev tilpasset og herfra gik det slag i slag med udviklingen af løsningen”, udtaler Brian S. Brøste fra Dan-Foam. ”EGATEC har overholdt alle deadlines og løsningen har fungeret som den skulle. Projektet er udviklet mens vi har kørt på produktionslinien, så det har været godt planlagt fra EGATECs side. I dag har vi elimineret dårlige løft og mindre hensigtsmæssige arbejdsstillinger 100%. Tillige har vi fået en palleteringslinie, der har en kapacitet, som er optimeret 100% til den maksimale produktionskapacitet på linien. Løsningen er nem at programmere og meget brugervenlig for operatøren”, fortæller Brian S. Brøste.

  • EGATEC og ABB er medlem af leverandørnetværket RoboCluster, som sætter fokus på det projektbaserede samarbejde. Omdrejningspunktet er kommercielt samarbejde, der medvirker til gensidig videnudveksling og udnyttelse af spidskompetencer. Læs mere om RoboCluster SupplyNet…

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere