• Danish
  • English

Seneste nyheder

Idéværksted generer ideer til nye løsninger

26-08-2005
RoboCluster introducerer i samarbejde med VTI et idéværksted, som skal bidrage til bedre og mere innovative løsninger hos RoboCluster SupplyNet-medlemmernes kunder. Det første idéværksted blev afviklet i august 2005 hos Odense Tekniske Skole og frembragte en række forslag til alternative automatiseringsmetoder. Resultaterne bruges efterfølgende i en konkret opgave.

Som noget nyt har RoboCluster i samarbejde med VTI – videncenter for teknologisk innovation - etableret et idéværksted, også kaldet solution workshop, som skal bidrage til gode implementerbare løsninger hos RoboCluster SupplyNet-medlemmernes kunder.

Idéværkstedet gennemføres som en kreativ proces, hvor en række inviterede deltagere samles for at generere ideer til alternative og/eller bedre løsninger på en given opgave.

Sammensætningen af deltagerne udvælges ud fra erfaringer, viden, kompetencer og i nogle sammenhænge personligheder, vurderet i forhold til den konkrete opgave. Deltagerne kan komme fra kunden, SupplyNet-virksomhederne, RoboCluster, forsknings- og udviklingspartnere eller fra helt andre virksomheder og miljøer alt efter, hvad der vurderes bedst. Processen gennemføres typisk over én til to halve dage og ledes af en facilitator.

Som udgangspunkt vil RoboCluster og VTI gennemføre en række idéværksteder frem mod årsskiftet og påregner at forsætte initiativet i 2006.

- Idéværkstedet er et nyt initiativ, der konkret skal bidrage til at skabe bedre og mere innovative løsninger blandt vores SupplyNet-medlemmer. Ja, man kan sige, at idéværkstedet er en metode til konkret at virkeliggøre udsagnet ”viden skaber vækst”, fortæller projektchef Niels Korsager, RoboCluster.

- At understøtte og styre en så kreativ proces som idégenerering kræver både ressourcer, øvelse og erfaring. Vi har netop afviklet det første idéværksted og var meget glade for at kunne løfte opgaven i tæt samarbejde med Odense Tekniske Skole og VTI. Odense Tekniske Skole stillede bl.a. både lokaler og procesledere til rådighed. Den positive opbakning er medvirkende til, at vi allerede nu har planer for at gennemføre endnu et idéværksted med en anden kunde i næste månede, siger Niels Korsager.

Det første idéværksted – forarbejdning af elektronikskrot

Det første idéværksted blev afholdt torsdag den 18. august i Odense Tekniske Skoles smukke lokaler på Lahnsgade i Odense. Teknisk Skole deltog på idéværkstedet sammen med bl.a. Martin Hansen A/S, H.J. Hansen A/S, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, VTI samt RoboCluster.

Dagens tema var indførelse af en automatiseringsenhed til forarbejdning af elektronikskrot hos H.J. Hansen Elektromiljø A/S.

- Vi i H.J. Hansen Elektromiljø A/S lever til stadighed i et mere konkurrencepræget og globalt marked. Varerne vi arbejder med sælges ikke til forbrugeren, og derfor vælges der ikke ud fra at ”dansk” eller ”europæisk” er bedst. Vi har derfor mere en andre brug for hele tiden at være på forkant med den bedste EVABAT-teknologi (bedst økonomisk og miljømæssigt). Og vi har et ønske om at bevarer arbejdspladser i Danmark. Dette kan og vil dog kun ske der, hvor vi er konkurrencedygtige. Ideværkstedet giver os mulighed for at få en række "eksperter" udefra til at se på vores behov, hvorved nye ideer hyppigt opstår. Vi har derfor været meget glade for processen og den måde den har været afholdt på. Vi vil i andre situationer højst sandsynligt bruge denne idégenereringsform igen, siger Ing. Manager, Jan Hohberg, H.J. Hansen Elektromiljø A/S.

Med udgangspunkt i en kravspecifikation udarbejdet af RoboCluster frembragte idéværkstedet en række forslag til alternative automatiseringsmetoder.

Hovedentreprenøren Martin Hansen A/S bruger efterfølgende forslagene til endelig udarbejdelse af et oplæg til H.J. Hansen A/S. Martin Hansen A/S er medlem af RoboCluster-netværket SupplyNet.

- Idéværkstedet skabte de rigtige rammer og indhold til at komme videre med vores konkrete projekt. Især på de teknologiske områder, hvor der skal udvikles noget unikt. På den korte tid vi havde til rådighed er der skabt mange spændende ideer og konkrete forslag som ellers ikke – normalt – ville blive inddraget i dagligdags udviklingsprojekter, siger direktør Per Krogh Terkelsen, Martin Hansen A/S.

Kontakt Niels Korsager niels.korsager@robocluster.dk for yderinformation.

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere