• Danish
  • English

Seneste nyheder

Nyt fra Foodture

15-09-2005
Foodture-netværket om robotteknologi i fødevarevirksomheder er kommet godt i gang. Det første møde i netværket blev afholdt hos Daloon og interessen til besøget var stort. Deltagerne fik en spændende rundtur og efterfølgende diskussion om Daloons nyligt implementerede automatiske pakkeanlæg.
Besøg hos Daloon

45 deltagere fra Foodtures og RoboClusters netværk besøgte den 31. maj 2005 Daloon i Nyborg. Gæsterne fik en spændende rundtur og efterfølgende diskussion om Daloons nyligt implementerede automatiske pakkeanlæg. Daloon bekræftede på bedste vis, hvor vigtig en ordentlig og velbearbejdet analyse af processer og projektplan er for selve implementeringen og succes med installationen. En meget interessant rundtur i produktionen viste hvorledes det er lykkedes Daloon ved hjælp af vision og robotter at få opsamlet og positioneret forårsrullerne, der ankommer på båndet i et meget uensartet mønster. Processerne foregår nu helt automatisk, og Daloon kan nu komme produkterne i poser og videre til pakning i kasser helt fuldautomatisk.

TecPro-Net

Foodture-netværket var inviteret med til virksomhedskonferencen TecPro-Net om robot- og automationsløsninger, der blev afholdt af Fyns ErhvervsCenter den 29. august 2005 i Syddanske Forskerparker. Konferencen blev godt modtaget med et deltagerantal på 100. Dagen var en vekselvirkning mellem indlæg fra bl.a. professor Henrik Gordon Petersen fra Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet, virksomheder der udvekslede erfaring med automationsprojekter, samt studerende fra Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, der fremlagde deres resultater af et netop afsluttet Lean-projekt. I løbet af dagen var der tid til dialog med de øvrige konferencedeltagere i det opstillede ”messeområde”.

Læs mere om Foodture her...

Læs mere om nyheder og tilbud fra Foodture her...

Læs mere om TecProNet her...

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere