• Danish
  • English

Seneste nyheder

Oplev fremtidens intelligente legeplads

30-03-2005
I forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag præsenterede Mærsk Insituttet ved Syddansk Universitet og Kompan for første gang i byrummet fremtidens intelligente legeplads. Legepladsen inspirere og aktivere børn og unge til fysisk leg og består af elektroniske hoppemåtter, der virker som et fysisk computerspil, hvor man selv løber rundt som figurerne i et computerspil.

Den intelligente legeplads var i forbindelse med festlighederne omkring H.C. Andersens 200 års fødselsdag opstillet i det udendørs caféområde ved Gråbrødre Torv i Odense,

De elektroniske hoppemåtter er første resultat af et usædvanligt samarbejde mellem erhvervslivet og Syddansk Universitet, som blev igangsat af Videnskabsministeriets satsning på jysk-fynske IT-Korridor projekter. Roboteksperten professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ved Syddansk Universitet er leder for projektet. Hans forskningsgruppe har arbejdet på udviklingen af fremtidens intelligente legepladser sammen med Europas største producent af legepladser KOMPAN, Danfoss, Danmarks Pædagogiske Universitet og Mads Clausen Instituttet.

"Dette er blot den første generation af sådanne intelligente legepladser. Vi arbejder lige nu på at udvikle endnu vildere spil i 3 dimensioner og den tilhørende teknologi", udtaler professor Henrik Hautop Lund. "Næste skridt er, at vi ved inspirationen fra vores arbejde med kunstig intelligens og robotteknologi kan lave legepladser, der selv kan tilpasse sig det enkelte barn".

Fremtidens intelligente legeplads er forsat under udvikling. Forskningskonsortiet præsenterer blot første skridt i retningen mod denne fremtid. Det sker som et åbent legelaboratorium i Odenses gader under H.C. Andersen eventyrweekenden, d. 1. – 3. april 2005. På Gråbrødre Torv udlægges fredag sorte gummibelagte fliser med elektronik, så fliserne kan vide, hvor hårdt der bliver trådt på dem, og således at de kan udsende lyd og lys i forskellig farve. Med mange af disse simple hoppemåtter på jorden og på murene omkring pladsen kan forskerne skabe simple computerspil, hvor børn løber rundt som figurerne i et computerspil for at hoppe og trykke på de simple, elektroniske måtter.

Milliard-industri

"Det er fantastisk, at vi ved et jysk-fynsk samarbejde mellem industrien og universitetet har kunnet skabe et produkt, som rækker langt ind i fremtiden, åbner nye markeder, og tillader os at tackle større samfundsproblemer som fedme-epidemien på en utraditionel måde", siger professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet. Senest har også Innovationsrådet fået øjnene op for potentialet i dette samarbejde. Således er projektet i Innovationsrådet rapport om Danmark i globalisering "Den danske strategi" udnævnt som et eksempel på et område, hvor Danmark i fremtiden kan skabe en milliard-industri. Man mener netop, at projektet har potentiale til at revolutionere den måde, som moderne børn bruger deres fritid på. Specielt kan fremtidens intelligente legeplads hjælpe med at flytte børns interesse fra stillesiddende aktivitet til fysisk aktivitet. I USA er over 60 % af den voksne befolkning overvægtig, og det går stærkt den samme vej her i Europa, hvorfor det er nærliggende at undersøge den nye teknologis potentiale i kampen mod denne fedme-epidemi, idet fremtidens intelligente legeplads f.eks. kan lave de fængende computerspil som spil, der kræver fysisk aktivitet.

Borgmester Anker Boye roser initiativet og understeger, at det er et godt tegn på Odenses sigende betydning som videnby, at byens forsknings- og uddannelsesinstitutioner i tæt sammenhæng med erhvervslivet udvikler helt nye produkter og områder til gavn for borgerne - i dette tilfælde i særlig grad børnene, hvis kreativitet er grundlaget for fremtidens arbejdspladser i det danske samfund.

David Beckham på legepladsen

Den kunstige intelligens kan også bruges til at lade legepladsen genkende og ændre sig efter de enkelte bruger af legepladsen. "Formålet med projektet er at fremme børns fysiske aktivitet ved at motivere dem til at bruge kroppen på sjove og udfordrende måder. Endnu er modellen meget simpel, men mulighederne med disse fliser er utallige", forklarer direktør i KOMPAN Carl Henrik Jeppesen, der også er bestyrelsesformand for RoboClusters ”bestyrelse”.

"Forestil dig, at vi ved hjælp af disse fliser afkoder fodboldspilleren David Beckhams løb, hans fart, bevægelser og måde at løbe på. Herefter kunne man så lade lysdioderne – eller måske endda en 3D-figur af spilleren – efterligne hans løb, så børn i en skolegård – eller folk i et indkøbscenter – kan løbe om kap med verdens bedste fodboldspillere."

Se pressemeddelelse fra Odense Kommune 30. marts 2005, her...

Se artikle fra Jyllands Posten, d. 1. april 2005 - Legepladsen bliver klog...

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere