• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robotteknologi er et alternativ til outsourcing

17-01-2005
Små og mellemstore virksomheder kan med fordel beholde mere af produktionen i Danmark, hvis de får robotter, der hurtigt kan omstilles til flere opgaver. Det viser et forsøg med såkaldt fleksible robotter hos fødevarevirksomhederne Easyfood og Dan Cake. Fredag den 21. januar 2005 besøgte erhvervsminister Bendt Bendtsen Easyfood i Kolding for at høre om ideen.

Hvis robotter hurtigt og enkelt kan omstilles til at klare flere forskellige opgaver langs et produktionsbånd, kan større dele af produktionen og medarbejderstaben fortsætte i Danmark, i stedet for at arbejdet bliver sendt til lavtlønslande.

Det er en af konklusionerne på et stort projekt om fleksible robotter hos de to fødevarevirksomheder Easyfood og Dan Cake i Vejle Amt. Projektet, der løb i næsten to år, gik ud på at skabe et alternativ til traditionelle industrirobotter, der typisk kun er designet til at klare én bestemt opgave. Og det er ikke brugbart i mindre virksomheder, hvor produktionen ofte lægges om.

Derfor glæder adm. direktør Flemming Paasch, Easyfood, sig over mulighederne for fleksible robotter. Via projektet har han således fået gennemgået sin produktion, så den nu kan komme til at køre op mod 25 procent hurtigere bl.a. via øget automatisering.

Vi kommer ikke uden om robotteknologien, hvis vi skal leve op til markedets krav om fleksibilitet. Det kan være med til at stoppe sourcing, fordi man bevarer konkurrenceevnen i Danmark,” mener Flemming Paasch, Easyfood, der producerer sandwichbrød, brød med fyld og toppings og flere slags kager.

Projektet, der sluttede den 31. december 2004, er skabt af bl.a. RoboCluster og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet, IT-partnerskabet Egion, automationsvirksomhederne ABB og Glenco, samt de to fødevarevirksomheder Easyfood og Dan Cake.

Vi har nået en landvinding i forhold til det at klargøre en robot til en ny opgave enkelt og hurtigt. Projektet har skabt noget viden, som vi helt afgjort kan bruge i fremtiden,” siger Henrik Jacobsen, direktør for robotafdelingen, ABB A/S.

Men projektet har også haft en anden vigtig effekt. Det er blevet skabt et stærkt netværk mellem det offentlige, vidensmiljøerne og de private virksomheder, så kontakten nu glider bedre og hurtigere.

”Det har været vigtigt at have et tæt samarbejde med både leverandører og slutbrugere, for det giver os et klart fokus på, hvilke ønsker de har, og hvor vi kan gøre en forskel med forskningen. Det betyder, at der bliver bygget en bro, så viden kan gå hurtigere fra forskning til virksomhederne,” siger professor Henrik Hautop Lund, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet.

Se pressemeddelelse... (pdf)

Information om arrangementet...

Artikel fra Ingeniøren om Fleksible robotter speeder produktion op (17.01.05) 

Projektbeskrivelse...

Brochure... pdf (330 KB)

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere