• Danish
  • English

Seneste nyheder

Skattemininster ser Odenses fremtid

26-09-2005
Skatteminister Kristian Jensen besøgte fredag den 23. september 2005 RoboCluster på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet (SDU). Ved besøget fik ministeren præsenteret fremtidens produktudvikling, Mærsk Instituttet samt RoboClusters rolle for innovation i erhvervslivet.

Skatteministeren har med sin bog "Globalisering" vist stor interesse for Danmarks fremtid. i den globale verden og byrådsmedlem Jane Jegind (V) inviterede derfor ministeren til Odense for at vise, hvad byen kan byde på, når det gælder Danmarks fremtid i den internationale verden.

Ved besøget fik ministeren præsenteret fremtidens produktudvikling. Ud over Jane Jegind deltog rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet, dekan Henrik Pedersen, det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet, Uffe Kock Wiil, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet, direktør industrirobotter ABB A/S og centerleder Rune Larsen, RoboCluster.

Henrik Pedersen gav indledningsvist en kort introduktion til Syddansk Universitet. Herefter demonstrerede senior research manager Karin Müller fra KOMPAN forskningsprojektet Playware - intelligente legepladser, mens spin-off virksomheden SCAPE blev præsenteret ved professor Ivar Balslev med et indblik i fremtiden inden for produktionsteknologi.

Skatteministeren fik også præsenteret Mærsk Instituttet og RoboClusters rolle for innovation i erhvervslivet. Mødet blev afsluttet med en debat om de skattemæssige problemstillinger og muligheder i relation til viden og innovation i det danske samfund. Bl.a. blev der rejst en debat om incitamentstrukturen til udbygning og fastholdelse af konkurrencedygtig og innovativ produktion i Danmark. Efterfølgende blev der afholdt pressemøde.

Forud for besøget på Syddansk Universitet besøgte ministeren MESH-Technologies, for at høre om, hvordan en af fremtidens virksomheder er opstået i samspil mellem erhvervslivet og forskermiljøet. MESH-Technologies har formået at lave en forretning på baggrund af forskning i klynge computere. Desuden arbejder de med et koncept omkring den problemfrie hjemmepc'er, som ministeren også fik lejlighed til at stifte bekendtskab med - et område han tidligere har beskæftiget sig med som IT-politisk ordfører.

Herefter gik turen til Syddansk Universitet og inden besøget på Mærsk Instiuttet blev Horseshoe-projektet præsenteret, der med sine 1000 CPUere er en af Skandinaviens kraftigste computere. Horseshoe repræsenterer en revolutionerende tankegang inden for udnyttelse af pc'eres regnekraft, hvor Syddansk Universitet i samarbejde med erhvervslivet har vist vejen til forskning i samspil med erhvervslivet.

Se agenda for besøget her...

Link

MESH-Technologies...

Adaptronics...

SCAPE...

Jane Jegind...

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere