• Danish
  • English

Seneste nyheder

Uddeling af Automatiseringsprisen 2005

09-08-2005
Automatiseringsprisen 2005 gik til civilingeniør og projektleder Finn Hansen fra Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. Finn Hansen har stået i spidsen for udviklingen af en udbenerrobot, der forbedrer arbejdsmiljøet på slagterierne og øger Danske Slagteriers konkurrenceevne.

Automatiseringsprisen 2005 gik til civilingeniør og projektleder Finn Hansen fra Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. Prisen blev overrakt af Kronprins Frederik på industrimessen HI-Industri 2005 i Herning.

Finn Hansen har stået i spidsen for udvikling af en innovativ og højt automatiseret udbenerrobot til slagterier. Robotten kan fraskære overfladeben – ribben og halsben på svinefoder og er den første fuldautomatiske maskine til udbening af delstykker på svineslagterkroppe. Løsningen bidrager væsentligt til at øge danske slagteriers internationale konkurrenceevne og forbedrer samtidig arbejdsmiljøet på slagterierne.

Læs mere om uddelingen af automatiseringsprisen og juryens begrundelse på dira.dk…

Læs artikel i Industriens Dagblad…

Læs om indstillingen i Industriens Dagblad…


De andre indstillede til automationsprisen 2005 var:

  • Fabrikschef Simon Poulsen og udviklingschef Henrik Damborg fra Pressalit for udvikling af en innovativ montagelinie, der anvendes til små serier med lave takttider. Læs artikel i Industriens Dagblad…

  • Senior Robot Engineer Bo Genefke fra Vestas Blades A/S for et højt automatiseret anlæg til kulfangeproduktion, der øger konkurrenceevnen gennem omfattende produktionsoptimeringer. Læs artikel i Industriens Dagblad…

  • Produktionschef Flemming Madsen fra Dynaudio A/S for automatiseringsprojektet Dynaudio Manufacturing Model, DMM. Løsningen minimerer små processer, som i sig selv ikke tilføjer produkterne egentlig merværdi, samtidig med at produktiviteten øges og gennemløbstiden sænkes. Læs mere i artikel i Industriens Dagblad…

  • Teknisk chef Mikael Bruun fra A/S Gelsted Bygningsindustri for robotisering af montagelinier, der omfatter både håndtering, buffetering, montage, palletering og depalletering. Læs mere i Industiens Dagblad…

  • Produktionstekniker Ronnie Olsen fra MAN B&W Diesel A/S for en robotcelle til slibning, afgratning og målekontrol af stempler til skibsmotorer. Automatiseringen har forbedret arbejdsmiljøet og kan opfylde selv meget små fremstillingstolerancer. Læs mere i Industriens Dagblad…

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere