• Danish
  • English

Seneste nyheder

Danmarks første robotfestival: Robots at Play

09-07-2006
Den 14. – 16. september 2006 afholdes Danmarks første robotfestival - Robots at Play – i Odense. Festivalen tilbyder en række spændende events, som viser hvordan robotter og robotteknologi benyttes til leg og læring i hjemmet og i det offentlige rum. Samtidig afholdes en faglig konference, hvor indenlandske og udenlandske fagfolk vil identificere innovationspotentialet inden for ’exertainment’ og ’edutainment’ under overskriften ”Fedme, teknologi og ny legeindustri”.

Robotfestival 14.-16. september 2006

Odense danner i dagene 14. -16. september rammen om Danmarks første robotfestival – Robots at Play. Festivalen er tænkt som en årlig tilbagevendende begivenhed i Odense, og vil hvert år sætte fokus på et tema. I 2006 er temaet ”Robotter og leg i hjemmet og på byens pladser”.


Besøg festivalens hjemmeside for nærmere beskrivelse af events og program: 

www.robotsatplay.dk

Oplev events


I festivaldagene vil byens borgere og gæster kunne opleve en række spændende events i området omkring Brandts Klædefabrik. Man vil bl.a. kunne se hvordan robotteknologi anvendes til leg, spil, læring, kunst, film, sport, sundhed, mm. Aktiviteterne er sjove, tankevækkende og overraskende - og giver et indblik i robotternes forunderlige verden.

Robo[Film]
Robotterne invaderer Café Biografen i Odense midtby. Se eller gense populære robotfilm. Læs mere om RoboFilm... (pdf - 65.8 kB)

Robo[Play]
Se en robot blive bygget og følg den på en hæsblæsende mission til Mars. Fantastiske dage med LEGO MindStorm. Læs mere om RoboPlay... (pdf - 65.8 kB)

Robo[Trash]
Kan man bygge en robot ud af en gammel vaskemaskine og en bunke skrot? Børn gør forsøget i en konkurrence, hvor der virkelig skal sættes gang i fantasienog 'de små grå'. Læs mere om RoboTrash... (pdf - 49.2 kB)

Robo[Sports]
Dyrk sport med intelligente robotsystemer, der aldrig bliver trætte. Prøv at skyd til måls efter interaktive målskiver, der fortæller dig, hvor hård og præcist du rammer.

Robo[Rave]
Nyskabende robotmusik, hvor du får lov til at spille med. Dans og fest til lyden af nykomponeret robotmusik af bl.a. Funkstar De Luxe. Læs mere om RoboRave... (engelsk version, pdf - 25.9 kB)

Hør musikken P2plus - 13.09.06 klik her...

Robo[Bazar]
Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad robotter kan bruges til. Kom og se den spændende bazar, hvor der er bud på fremtidens robotter inden for fagområder af enhver tænkelig art. 

- Har du eller din virksomhed en robotteknologisk idé/aktivitet som du/I ønsker udstillet på Robo[bazar]
klik her...

Festivalen arrangeres af RoboCluster i samarbejde med en lang række partnere, bl.a.:

• Café Biografen
• Det Fynske Musikkonservatorium
• EventDenmark/VisitDenmark
• EventHouse Odense
• Fionia Bank
• Fyns Amt
• Mandag Morgen
• Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
• Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi
• Odense Kommune
• Odense Tekniske Skole
• RoboCluster
• Syddansk Universitet
• Teknologisk Institut
• Videncenter for Teknologisk Innovation

Du kan læse mere om de enkelte events på www.robotsatplay.dk under events.

Faglig camp


Parallelt med events afholdes en faglig konference – en såkaldt camp – for indenlandske og udenlandske fagfolk. I løbet af halvandet døgn vil camp-deltagerne identificere innovationspotentialet inden for emnerne ’exertainment’ og ’edutainment’. Målet er at sætte viden i spil blandt forskere og udviklingsfolk samt andre videnressourcer hos producenter, indkøbere, kunstnere, designere m.fl.

Udbyttet skal efterfølgende bruges som indspil til den politiske og forskningsmæssige agenda samt som inspiration til producenter og indkøbere inden for feltet robotter, leg og læring. Campen arrangeres i samarbejde med Videncenter for Teknologisk Innovation (Syddansk Universitet), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Innovationsrådet og Mandag Morgen. Du kan læse mere om campen og camp programmet på www.robotsatplay.dk under camp.

Robo[Prize]
I forbindelse med campen uddeles en international pris - Robots at Play Prisen 2006, som gives til den robot, der er mest interaktiv og/eller har de bedste legeegenskaber. Prisen er sponsoreret af Fionia Bank. Læs pressemeddelse om RoboPrize... (pdf - 46.5 kB)


Yderligere information

Formand: Professor, Henrik Hautop Lund, hhl@mip.sdu.dk

Projektleder: Mette Sigaard, msi@odense.dk

Eventdesigner: Kenneth Andersen, kean@robocluster.dk, tlf. 6550 2746

Festivalens hjemmeside www.robotsatplay.dk


  • Arbejdsgruppe for festivalens planlægningsgruppe - klik her...    (kræver log in)

  • Tv omtale på TV2Fyn 14.09.06 klik her...

  • Radio, P1 - Robotter i Odense, 16.09.06 klik her...

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere