• Danish
  • English

Seneste nyheder

Den Fynske IT-pris 2006

26-05-2006
Informationssamfund Fyn uddelte for sjette år i træk den fynske IT-Pris tirsdag den 23. maj. Prisen er en vigtig anerkendelse af den fynske it-udvikling og skal skabe synlighed og respekt omkring denne udvikling både på Fyn og uden for regionens grænser.

I alt 11 kandidater var indstillet til årets pris, hvilket understreger det fynske IT miljøs bredde og høje niveau. Heraf blev tre personer nomineret til prisen. Hver med sin vinkel til det fynske it-miljø:

  • Centerchef Henrik Bjerregaard Jensen fra Center for Sundhedstelematik var nomineret for en meget nyttig og fremtidssikret it-anvendelse inden for sundhedsområdet. Et arbejde der har vundet stor international interesse og anerkendelse. www.cfst.dk

  • Professor Henrik Hautrup Lund fra Mærsk Mc-Kinney Møllers Institutet var nomineret for sit daglige forskningsarbejde og aktive indsats for at sætte de fynske robotkompetencer på landkortet, både nationalt og internationalt. Henrik Hautop Lund er bl.a. tovholder for den fynske – snart syddanske - satsning på robot- og produktionsteknologi. www.mip.sdu.dk

  • Adm.direktør Ole K. Neckelmann, Trivision A/S var nomineret som medstifter af en ny virksomhed baseret på avancerede visionsløsninger inden for it- og robotområdet. Ole Neckelmann har på kort tid engageret sig i udvikling på europæisk plan og har opnået flere priser for sin indsats. www.trivision.dk

Prisoverrækkelsen fandt sted på Odense Rådhus. Odenses borgmester Jan Boye præsenterede de tre kandidater, hvorefter formanden for priskomiteen Finn B. Sørensen overrakte prisen, der var sponsoreret af Fionia Bank.

Vinderen blev centerchef Henrik Bjerregaard Jensen.

Henrik Bjerregaard Jensen var både glad og rørt over anerkendelsen, for selv om selv om Center for Sundhedstelematik møder stor international bevågenhed er de ikke så kendte på Fyn.

- Det er en stor ære at blive udvalgt blandt så kompetente og innovative nominerede. Vi håber, at prisen fører til at endnu flere herhjemme får kendskab til vores arbejde, sagde Henrik Bjerregaard Jensen.

Center for Sundhedstelematik er en del af Fyns Amt og beskæftiger sig med elektronisk kommunikation inden for sundhedssektoren. Centret blev oprettet i 1994, og formålet var at samle de mange projekter om elektronisk kommunikation i sundhedssektoren ét sted. I dag rådgiver centret mange forskellige partnere inden for sundhedssektoren samtidig med, at det udvikler og implementerer nye projekter, der bruges både regionalt, nationalt og internationalt.

 

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere