• Danish
  • English

Seneste nyheder

RoboCluster planlægger IST-projekt

30-01-2006
”Advanced Robotics” hedder det nyeste ”call” i IST-programmet (Information Society Technologies) - et EU-projekt som RoboCluster forventer at deltage i. Målet med Advanced Robotics er at få identificeret nogle af de udfordringer et paradigmeskift inden for robotteknologi vil medføre.

Fra at være en overvejende industriel teknologi bliver robotteknologi i stadig stigende grad integreret i et bredt udsnit af produkter og services til private forbrugere. Fx avancerede robotter til hjemmet eller robotter, der primært skal underholde. Og det medfører en række nye problemstillinger.

I takt med at robotterne flytter ud af produktionshallerne og ind i de private hjem skal robotteknologien i langt højre grad end tidligere være i stand til at koble informationer og kommunikere og interagere med den fysiske verden.

Arbejdet i IST-programmet vil have et specifikt fokus på udvikling af mere intelligente, fleksible, omkostningseffektive, modulære, sikre, pålidelige, robuste og brugerdrevne robotsystemer. Dette vil bane vejen for robotter til hverdagsbrug i private hjem.

I skrivende stund er der endnu ikke fundet partnere - men der arbejdes på højtryk. Deadline for aflevering af projektansøgning er 25. april 2006.

Læs mere om programmet på www.cordis.lu/ist/cognition/calls.htm

Læs også relateret artikel Robotter i private hjem...


For yderligere information kontakt Bjarke Nielsen, projektleder for internationalisering, RoboCluster

bjarke.nielsen@robocluster.dk

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere