• Danish
  • English

Seneste nyheder

Automation i sundhedssektoren

08-02-2007
Robotter til operationer, intelligente kirurgiske redskaber, neuroteknologi, teknologisk stimulering af demenspatienter, legende genoptræning, automatiseret analyse, telekommunikation og teknologier til egen omsorg var nogle af de emner, der blev præsenteret på sundhedsseminaret i januar. Målet var at identificere nye udviklingsområder inden for sundhedsvæsenet, som ved hjælp af intelligente systemer kan optimere serviceniveauet.

Automation og brugen af robotter og intelligente systemer vinder mere og mere frem i sundhedssektoren. Potentialet er stort. Med moderne robotteknologi kan patienterne tilbydes nye behandlingsformer inden for fx genoptræning, operationer, undersøgelser, mm. Det kan redde menneskeliv og mindske fejl. Samtidig kan teknologien aflaste sygehuspersonalet og reducere antallet af arbejdsskader og forbedre produktiviteten.

For at udforske området nærmere afholdt RoboCluster i samarbejde med Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet og Videncenter for Teknologisk Innovation et velbesøgt seminar i januar. Her udforskede interessenter fra sundhedssektoren, robotvirksomheder og videninstitutioner den nyeste teknologi og diskuterede, hvordan teknologien kan forbedre hverdagen for patienter og personale.

Fra autonome systemer til intelligente redskaber

Professor Brian Davies fra Imperial Collage i London præsenterede indledningsvist en række operationsrobotter og fortalte om udviklingen gennem de seneste 20 år. De første operationsrobotter blev designet som autonome systemer, der især blev brugt til ortopædisk kirurgi. En af de første var Robodoc-robotten til hofteoperationer. Ved hjælp af et forprogrammeret program, der fortalte præcist, hvad robotten skulle gøre, udførte den operationen automatisk. Kirurgen skulle blot føre robotten hen til hoften og afbryde operationen, hvis noget gik galt. Men Robodoc var ikke rentabel, og efter nogle retssager i Tyskland, som forhindrede robotten i at blive brugt gennem længere tid, gik firmaet konkurs i sommeren 2005. Der blev dog pustet nyt liv i Robodoc i efteråret 2006, da en koreansk investor tilføjede ny kapital til udviklingen. Men retssagerne fra Tyskland afspejlede et behov for, at kirurgerne får en mere aktiv rolle i operationsprocessen.

Nyere løsninger kan da heller ikke betegnes som autonome systemer, men snarere som intelligente hjælpeværktøjer, som kirurgerne benytter under operationerne. Et eksempel er ”Da Vinci”-robotten til hjerteoperationer, hvor kirurgen ved hjælp af 3D-billeder kan manøvrere små robothænder (ca. 5-10 mm i diameter), som sendes ind i hjertet gennem små snit i brystkassen. Patienten undgår herved at få åbnet hele brystkassen under operationen. Udstyret er dog stadig omkostningsfuldt, og mekanikken i de små robothænder er så fin, at de slides op efter blot 10-12 operationer, hvorfor omkostningen pr. patient er høj. Alligevel har 10 % af de amerikanske neurologiafdelinger i dag indkøbt en ”Da Vinci”-robot. Dels kan systemet bruges til andet end hjerteoperationer, fx cancer-operationer, dels bruger privatklinikkerne robotten i deres markedsføring som del af deres serviceprogram.


"Da Vinci"-robotten

Konklusionen er, at de autonome operationsrobotter er blevet erstattet af mindre, mere intelligente specialværktøjer, som kirurgerne kan bruge til at specielle opgaver. Deres markedspotentiale er alene afhængigt af om, de er rentable og kan levere en kvalitetsforøgelse i sundhedssektoren.

Sundhedsøkonomisk gevinst?

Sundhedsvæsenet står i dag overfor en række udfordring. Der bliver flere og flere ældre, flere livsstilssygdomme og flere kroniske lidelser, som relaterer sig til alder. Samtidig bliver det sværere at rekruttere højtuddannet personale, da der bliver færre i den arbejdsduelige alder. Endelige er der et øget krav om produktivitet. Spørgsmålet er om teknologien kan hjælpe sundhedssektoren og være med til at sænke sundhedsudgifterne?

- Der er flere betragtninger og én er, at ja, teknologi kan i flere tilfælde være med til at sænke enhedsomkostninger. Men det er ikke det samme som, at man er med til at sænke sundhedsudgifterne. Det der som regel sker, når man sænker enhedsomkostningerne på en behandling, er, at man begynder at lave flere af den type behandlinger. Hvorfor de samlede sundhedsudgifter ikke falder i takt med, at enhedsomkostningerne falder, sagde lektor Michael Bech fra IST sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Der hvor jeg ser et stort potentiale er ved ”egen omsorg”. Det handler om, at sætte patienter, især patienter med kroniske sygdomme, i stand til selv at monitorere og selv tage vare på deres helbred. Og dét findes der allerede en række muligheder for, fortalte Michael Bech og gav en række eksempler. Bl.a. et monitoreringssystem fra Aalborg, som kan måle hjerterytme og tilpasse medicindoser til det konkrete behov.

- Men inden man tilføjer teknikken, bør man alligevel tænke sig lidt om. Teknikken skal installeres, brugerne skal uddannes, vi skal vinde såvel personale som patienters accept og der skal forsat være et tæt samspil mellem patienter og læge, sagde Michael Bech og påpegede, at der er mange faktorer og mange grupper, der skal spille sammen, når man implementerer ny teknologi.

Se Michael Bechs præsentation (729.1 kB - pdf)


Behandling i hjemmet af diabetikere med fodsår
Ny teknologi – nye behandlingsmuligheder

Et af de områder, hvor teknologien i særlig grad har vist sig at åbne for en række nye behandlingsmulighed er neurologi. Lektor Nico Rijkhof fra Institut for Sundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet gennemgik en række eksempler på neuroteknologiske systemer, som hjælper patienter med at genopbygge funktioner, fx hørelse eller bevægelighed af ”lammede” arme og ben, ved hjælp af elektriske impulser til nervesystemet. Systemerne bruges i dag hovedsageligt til behandling af spastiske og kroniske lidelser, men potentialet er stort, fx inden for behandling af depressioner.

Også inden for genoptræning af patienter kan nye teknologisk redskaber bruges. Professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk Mc-Kinney Møller Institut ved Syddansk Universitet præsenterede nogle robot-byggeklodser, der kan kommunikere med deres omgivelser. Byggeklodserne kan placeres på et gulv og/eller op ad en væk og vil ved hjælp af lys og lyd motivere patienter, der skal genoptrænes, til at bevæge sig i bestemte mønstre. Teknikken kan ligeledes benyttes til at motivere demenspatienter til at reagere og respondere på handlinger som lys, lyd og bevægelse.

Se Nico Rijkhofs præsentation (2.9 MB - ppt)

Se video med forsøg med fod (23,8 MB - video mpeg)

Se video med forsøg med abe (4.3 MB - video mpeg)


Neuroteknologisk høreapparat
Fremtidens blodprøvetagning – et igangværende udviklingsprojekt

Lektor Anders S. Sørensen fra Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet præsenterede et konkret udviklingsprojekt - Roblood-projektet – om automatiseret blodprøvetagning på mennesker. Idemanden til projektet er laboratoriechef dr. med. Ivan Brandslund fra Vejle Sygehus, der har opnået betragtelige produktivitetsforbedringer ved integreret brug af it og automatisering.

Se Ivan Brandslunds præsentation (6.2 MB - ppt)

Gennem RoboCluster fik Ivan Brandslund kontakt til Teknologisk Institut og forskerne på Det Tekniske Fakultet, som gik i gang med at undersøge de teknologiske muligheder for en automatiseret løsning. Først blev selve blodprøvetagningsprocessen analyseret, så udviklingsteamet, der består af såvel forskere som ingeniørstuderende, vidste nøjagtigt, hvad det er, der foregår, når man i dag tager blodprøver.

- Nogle af processerne virker rimelig tilforladelige at skulle automatisere, mens andre er en stor udfordring. De største udfordringer er at lokalisere venerne. Dernæst at sætte nålen ind i blodåren, uden at stikke for dybt eller ved siden af. Det kræver at patienten forholder sig helt i ro. Endelig er der de psykologiske aspekter, fortalte Anders S. Sørensen og gennemgik en række af de metoder teamet har undersøgt til detektering af blodårer, bl.a. infrarøde venekameraer, ultralydsscanning, varmesøgning, røntgen, mm.

Efter to specialer og syv værkstedsprojekter, som er kørt over det sidste år, er konklusionen at ultralydsscanning og optiske metoder er de mest velegnede, og dem man vil arbejde videre med. Med en bevilling fra Vejle Amt i slutningen af 2006, er der planlagt et ph.d.-projekt, hvor de optiske metoder vil blive undersøgt nærmere, da de er mere rentable end ultralydsscanningerne. Samtidig er der startet nye projekter om nålens indføring i vener.


Forsøg med detektion af blodåre på Det Tekniske Fakultet

- Projektet har hidtil været baseret på specialeprojekter, men vi vil nu flytte det over i forskningsregi ved at starte ph.d.-projekter op i området. Når vi i kraft af speciale- og ph.d.-projekter har et proof of concept, skal vi have kommercielle partnere med, for at få det i regi af et eller flere medicoteknisk firmaer – og omsat til et kommercielt videnprojekt. Så det er et meget langsigtet projekt vi har tale om her, fortalte Anders S. Sørensen.

Se Anders S. Sørensens præsentation (2.5 MB - ppt)

Brugernes accept

Med hensyn til de psykologiske aspekter formidlede RoboCluster kontakt til Designskolen Kolding, som satte en gruppe designstuderende til at undersøge, hvordan apparatet og hele scenariet omkring den automatiske blodprøvetagningsproces skal se ud, for det bliver acceptabelt for mennesker.

- Det Designskolen Kolding bringer ind i sådan en innovation, er blik for brugernes behov. Vores studerende kan gå ind som problemløsende faktorer. Det vi fokuserer meget på er interaktion, dvs. inddragelse af brugerne. Hvordan skal det se ud for brugeren vil tage det til sig? Da vi fik opgaven om at designe en blodprøverobot, tænkte alle, det er da interessant, men kan man overhovedet få et menneske til at stikke armen ind i robotten, sagde institutleder Elle-Mie Ejdrup Hansen fra Institut for Industrielt Design & Interaktive Medier på Designskolen Kolding og viste en film, som de designstuderende udarbejdede i forbindelse med projektet.

 - Designerne kan også være med til at formidle forskningsprojekter. Denne her video kan får andre med på ideen, fordi de pludselig kan se, at det kan måske godt lade sig gøre. Og det kan være med til, at man får skabt fokus på området og måske skaffer flere penge til udviklingen, afsluttede Elle-Mie Ejdrup Hansen.


Design: Christian Melchiorsen og Søren Buchholtz, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet
Telemedicinsk behandling

Cheflæge Peder Jest fra Sygehus Fyn afrundede seminaret med nogle erfaringer fra de kliniske områder i sundhedsvæsenet, hvor automation er blevet taget i brug. Sygehus Fyns indgang til automation har været telekommunikationsvejen. Bl.a. den elektroniske patientjournal, hvor al kommunikation til praktiserende læger, kommuner, apoteker, mm. foregår via it. Det har været skridtet videre til at benytte telemedicin som et redskab til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Fx øget kapacitet, sikre udnyttelse af ressourcer, tilpasse graden af centralisme og decentralisme til gavn for patienterne, sikre lige adgang til specielydelser og beslutningsstøtte og kommunikation til de kliniske beslutningstagere. En række forsøg med fx diabetespatienter har vist, at telemedicinsk behandling på bare to måneder halverede patienternes ventetid og forbedrede deres diabetsregulation.

- Og hvad andet var, 80 % af undersøgelserne, der blev foretaget var normale. Det vil sige, at de kunne afsluttes direkte, uden at bruge ressourcer inden for sygehusvæsenet. Det betyder, at det er ikke telemedicinen i sig selv, der er vigtig, men det, at det har nogle produkter, der kan kobles op på telemedicinen, og at vi har nogle kommunikationsveje, som kan lade sig gøre, sagde Peder Jest.

Et andet eksempel, der blev præsenteret er ”patient-kufferten”, hvor forskelligt udstyr installeres i en kuffert, der kan kommunikere via en sikker forbindelse over internettet. Det vil trods afstand sige en direkte kontakt mellem patient og læge. Patienten kan med andre ord blive behandlet hjemme fra via cyper space.

- Vi arbejder med anvendelse af kunstig intelligens og automation. Og som Brian Davies sagde, så gå vi mere og mere over til nogle små komponenter som vi kobler ind. Vi prøver at kombinere medicoteknologien, kommunikationsteknologien med bioteknologien. En af de komponenter vi ønsker at tilføje til patient-kufferten er, at man blot stikker fingeren ind og får taget en lille bitte bloddråbe, som sidder på en chips med monokoaguleret antistof, som bliver sendt telekommunikativt til analyse. Det er jo en anden måde at tage blodprøver på, som måske er konkurrerende med blodprøverobotten fra før. Men det ændre jo ikke på, at udviklingen er vigtig under alle omstændigheder, afsluttede Peder Jest.

Seminaret blev afsluttet med en fælles debat, hvor deltagerne havde mulighed for at diskutere nogle af de mange synspunkter der blev præsenteret i oplæggene. Deltageren diskuterede bl.a. hvordan man kunne fremskaffe midler til teknologiske projekter inden for sundhedssektoren. Der var enighed om, at der er en overbevisningsopgave over for beslutningstagere, heriblandt politikere, som skal kunne se de samfundsøkonomiske fordele for såvel patienter og sundhedsvæsen.


Downloads

Se Michael Bechs præsentation (729.1 kB - pdf)

Se Nico Rijkhofs præsentation (2.9 MB - ppt)

Se video med forsøg med fod (23,8 MB - video mpeg)

Se video med forsøg med abe (4.3 MB - video mpeg)

Se Ivan Brandslunds præsentation (6.2 MB - ppt)

Se Anders S. Sørensens præsentation (2.5 MB - ppt)

Statements om automation i sundhedssektoren (pdf - 142 kB)

Læs mere om Roblood projektet


Oprettet: 08.02.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere