• Danish
  • English

Seneste nyheder

Kinesisk professor gæster RoboCluster

06-07-2007
Den kinesiske professor Zixing Cai fra Central South University i Changsha, Kina gæstede RoboCluster den 4. juli 2007. Professor Cai er pt. gæsteprofessor ved DTU på Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion.

Professor Zixing Cai har en imponerende karriere bag sig inden for intelligent robotik og er i dag medlem af en række toneangivende udvalg. Bl.a. er han medlem af International Academy of Navigation & Control og New York Academy of Science, senior medlem i IEEE Robotics and Automation Society og United Nation Expert (UNIDO). Ved Central South-universitetet i Changsha, Hunan i Kina er han til daglig leder af en forskningsgruppe for intelligente robotter og kontrol.

Sammen med en række kolleger fra DTU gæstede professor Cai RoboCluster og blev blandt andet præsenteret for en række af robotklyngens udviklingsprojekter. Besøget blev fulgt af en rundvisning i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets Playware-laboratorium og robothallen på Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, som RoboCluster driver sammen med Syddansk Universitet og Teknologisk Institut.

Besøget var med til at styrke forholdet mellem DTU og RoboCluster. Foruden snakken om igangværende projekter, havde deltageren også en spændende udveksling om forholdene på robotmarkedet i hhv. Danmark og Kina.

Kina med 1.3 milliarder indbyggere har i dag stort set lige som mange robotinstallationer som Danmark med kun 5.3 millioner indbyggere. Men mens det har taget Danmark omkring 20 år at nå bestanden på 3.000 robotinstallationer, har det kun taget Kina ca. 5 år!

- Det viser, at vi er inde i en enorm udvikling og vækst, som kun ser ud til at vokse i de kommende år, sagde professor Cai.

Oprettet: 06.07.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere