• Danish
  • English

Seneste nyheder

Oversigt over nye teknologier, forskningsresultater og forretningsidéer

14-12-2007
Find samarbejdspartnere, der passer nøjagtigt til din virksomhed, og/eller få videreudviklet din virksomhed ved at tilføre ny teknologi. Det er tilbuddet fra IRC Danmark/ TechMatch, der giver adgang til verdens største innovationsnetværk.

TechMatch er den danske tilgang til det tværeuropæiske teknologiformidlingsnetværk IRC, hvor virksomheder, forskere og udviklere kan søge efter nye teknologier eller udviklingspartnere blandt de godt 5000 teknologiprofiler, som er offentliggjort i IRC- databasen.

Databasen dækker alle brancher og repræsenterer både virksomheder og forskningsinstitutioner. Den giver mulighed for at søge blandt Europas nyeste teknologier, forskningsresultater og forretningsidéer og giver et unikt overblik over europæiske muligheder for teknologisamarbejde, fx fælles produktudvikling, udviklingsprojekter, licensiering eller etablering af joint ventures. Du kan gratis abonnere på nye teknologier, projektmuligheder og potentielle samarbejdspartnere, og løbende få tilsendt alle nye teknologiprofiler inden for relevante områder.

Det er også muligt at oprette sin egen teknologiprofil i databasen og tilbyde egne innovative teknologier på det europæiske marked. Tilbuddene er gratis, fortrolige og hurtige - og finder du teknologier, der er interessante for dit forretningsområde, kan du gratis få tilsendt kontaktoplysninger samt eventuelt supplerende information.

Øget innovation og teknologiudvikling i Europa

Målet med IRC er at skabe mere innovation i EU gennem teknologioverførsler og samarbejder på tværs af de europæiske grænser.

- Netværket etablerer hvert år over 30.000 kontakter og er med til at skabe over 1000 teknologisamarbejder i Europa, og det er vi ganske stolte af. Vi håber selvfølgelig at endnu flere danske virksomheder vil gøre brug af netværket i fremtiden, siger Sebastian Schwarz, som er den danske IRC koordinator.

IRC støttes af EU-kommisionen og er repræsenteret i 33 lande (de 27 EU-lande, Schweiz, Norge, Island samt Tyrkiet, Israel og Chile). I Danmark finansieres IRC Danmarks aktiviteterne Videnskabsministeriet og EU med EuroCenter og Østjysk Innovation som partnere.

For yderligere information

Sebastian Schwarz
EU-konsulent
Tlf. 3544 6294
sesc@fi.dk

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
EuroCenter
Bredgade 40
1260 København K

Link til TechMatch – www.techmatch.dk

Link til IRC - www.innovationrelay.net



Om IRC
IRC - Innovation Relay Centres Network – er en pan-europæisk platform, som fremmer tværnationalt samarbejde omkring innovation og teknologiudvikling i Europa. Netværkets tilbud og services er primært rettet mod teknologiorienterede små og mellemstore virksomheder, men anvendes også af større virksomheder og forskere. I Danmark drives IRC af IRC Danmark under Videnskabsministeriet.

Oprettet: 14.12.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere