• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robotforskning: Robotten der ligner et menneske

12-11-2007
Den japanske forsker Hiroshi Ishiguro aflagde mandag den 5. november 2007 et lynvisit på Syddansk Universitet for at fortælle om fremtidens robotter. Hiroshi Ishiguro er verdensberømt for sin forskning inden for humanoide robotter og har senest skabt en robot, der er fuldstændig tro kopi af ham selv.

Hiroshi Ishiguros forskning er en avanceret videreudvikling af de servicerobotter vi ser på markedet i dag. Som fx robotter der kan støvsuge, robotter der kan slå græs eller mobile legetøjsrobotter. Men i takt med, at robotterne skal interagere med mennesker og indgå som en naturlig del af vores hverdag, efterspørger markedet mere og mere menneskelignende robotter. Vel at mærke robotter, der ikke alene har menneskelige karakterer som øjne, hud og hår, men også robotter, der har menneskelig adfærd og som kan indgå i sociale relationer.

De forskningsmæssige udfordringer er at få de nye robotter til at optræde og opføre sig som mennesker, med samme adfærdsmønstre og bevægelser. Dvs. de skal have motorik i ansigtet, skabe øjenkontakt med omgivelserne, bedømme afstande, mm. Den nye generation af robotter skal dermed ikke blot kunne repræsentere information, men i højre grad også kunne generere information.

Robotten som person substitut

Hiroshi Ishiguro arbejder til daglig på University of Osaka i Japan, hvor kollegaerne kan se hans dobbeltgænger robot – kaldet Geminoid - til møder, fordi professoren selv er optaget af arbejde på kontoret. Robotten er blandt de mest avancerede robotter i verden.

Den er ned til mindste detalje en tro kopi af Ishiguro, med samme frisure og samme ansigtstræk. Og så har den en lang række bevægelige dele, der kan efterligne hans bevægelser og mimik. Robotten er foruden avancerede sensorer og visionteknologier også udstyret med mikrofoner og højtalere, så Ishiguro kan være et sted, mens robotten udfylder hans plads et andet sted. Han skal blot have et særligt udstyr på hovedet, som via internettet er koblet til robotten. Herved kan han via mikrofonerne høre, hvad der bliver sagt, via kameraerne se, hvad der sker og via højtalerne tale med personer omkring robotten. Samtidig aflæser udstyret på Ishiguros hoved hans ansigtsbevægelser og transmitterer dem til robotten, som så efterligner dem.

Menneske - robot interaktionen

Geminoid-robotten er ikke blot et eksempel på, hvor langt udviklingen er inden for mobile, interaktive robotter. Den er også et medie til at forske i menneske–robot interaktionen. For det interessante er ifølge Hiroshi Ishiguro ikke kun, hvordan en robot kan interagere med mennesker, men også hvor gode mennesker er til at interagere med robotter.

Så mens Hiroshi Ishiguro i begyndelsen forskede i robotternes mekaniske konstruktion og deres styresystemer, så er han i dag mere optaget af robotterns fysiske fremtoning, deres adfærd og bevægelsesmønstre. Hans tese er, at mennesker helst vil kommunikere med noget, der ligner et menneske. Skal en servicerobot fx være guide i et butikscenter, ja så er vi mest trykke ved, at den har træk som et menneske.

Hvordan er det at have en dobbeltgænger robot?

Men hvorfor en robot, der ligner ham selv? For Geminoid er ikke Hiroshi Ishiguros første humanoide robot. Han har tidligere lavet kopier hans kone og børn og en kendt japansk studieværtinde.





Dobbeltgænger-robotten Geminoid, er skabt fordi Ishiguro gerne ville prøve på egen krop, hvordan det føles at have en dobbeltgænger-robot. Han har fx oplevet, at robotten har en intimsfære lige som mennesker. Det føles ubehageligt både for ham selv og andre, hvis de kommer for tæt på. Og kommer nogen til at skubbe til robotten, kan han næsten mærke det selv. På samme måde tager det typisk nogle minutter før både han selv og andre vænner sig til, at de kommunikerer via en robot. Men denne barriere er hurtigt overvundet. Med undtagelse af hans fem-årige datter, der stadig virker både skræmt og afvisende over for sin fars dobbeltgænger robot.

Hiroshi Ishiguro og hans dobbeltgænger-robot er pt. aktuel i danske Phie Ambos dokumentarfilm ’Mechanical Love’, der stiller spørgsmål ved forholdet mellem mennesker og robotter. Hvor langt er vi rede til at gå, og kan og skal vi elske robotter?

Besøget af Hiroshi Ishiguro var arrangeret af professor Henrik Hautop Lund fra Center For Playware ved Syddansk Universitet i Odense.

Oprettet: 09.11.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere