• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robotter i staldmiljøer

27-09-2007
RoboCluster er medansøger på en ansøgning om etablering af et innovationskonsortium under navnet FarmWare. Målet er at skabe et paradigmeskift inden for dansk og global svineproduktion, som omfatter radikalt nye koncepter, designs og samspilsformer for fodring, gødningshåndtering, rengøring, klima, ventilation, planlægning og stimulering og pleje af dyrene.

Innovationskonsortiet vil bryde med den gængse tankegang og bane vejen for nytænkning inden for rationelle og dyrevenlige stalde. De centrale funktioner og processer i forhold til produktivitet, miljøbelastning, arbejdsmiljø og dyrevelfærd vil være styrende for tilblivelsen af helt nye designs og koncepter. Forudsætningen er en dyb indlejring af avanceret sensor-, robot- og kommunikationsteknologi i bygninger, inventar og udstyr samt i den måde teknologierne spiller sammen med dyr og mennesker.

FarmWare vil gennem målrettet forskning, udvikling og innovation skabe kompetencer og konkrete løsninger, som kan igangsætte realiseringen af paradigmeskiftet. Konsortiet består af udstyrsleverandører, teknologivirksomheder, GTS-institutter og forskere med kompetencer på internationalt niveau, der bygger på danske styrkepositioner inden for:

• Landbrug
• Design og systemudvikling
• Sensorer og robotter
• Adfærd og dyrevelfærd
• Miljø

Bag ansøgningen står AgroTech A/S, Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut, Danish Farm Design A/S, Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet, Egatec A/S, EURISCO ApS, Novotek Planning Systems A/S, RoboCluster, Samson Agro A/S, Skiold A/S, Åarhus Universitet og Ørsted-DTU.

Der forventes svar på ansøgningen i december 2007.

For yderligere information

Mette Thiel
Tlf. 6550 3917
mette.thiel@robocluster.dk

Oprettet: 27.09.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere