• Danish
  • English

Seneste nyheder

Tendenser: Bud på fremtidens robotter

19-12-2007
Hvor er robotmarkedet på vej hen, hvordan ser fremtidens robotter ud og hvilke teknologier er under udvikling? En række interessante bud og helt konkrete eksempler på nye produkter, der netop nu introduceres på markedet, blev præsenteret på robotkonferencen RoboDevelopment 2007.

San Jose i Californien, USA var i efteråret 2007 vært for ’RoboDevelopment – Conference and Expo 2007’, som gav bud på de seneste udviklingstendenser inden for personlige, mobile og serviceorienterede robotter. Mere end 1000 gæster fra hele verden deltog på konferencen, der var arrangeret af Robotic Trends. Også RoboCluster var repræsenteret ved projektleder Christian Klit Johansen.

Service, service, service

Det næste store vækstområde inden for robotter bliver ifølge Robotic Trends servicerobotter. Teknologierne, der muliggør rentable og effektive servicerobotter, som fx hurtigere mikrochips, trådløs telekommunikation, talegenkendelighed, simulering, sensorteknologier, billedegenkendelse og bedre software, er under hastig udvikling og bliver stadig hurtigere og mere avanceret. Det muliggør helt nye serviceprodukter inden for områder som hjemmet, biler, militær, luftfart, legetøj og hårde hvidevare - bare for at nævne nogle få.

Robotter til privat og professionelt brug

Oprydning, gulvvask, støvsugning, vinduespudsning, vedligeholdelse, overvågning, sikkerhed, katastrofeberedskab, havepasning, græsslåning, genoptræning, pasning, underholdning og leg er nogle af de områder, hvor Robotics Trends forventer store markedspotentialer for servicerobotter i de kommende år. Alene robotter til leg og underholdning forventes at have et markedspotentiale på 25-50 milliarder US$.

Overordnet skelnes der mellem to typer servicerobotter:

1. Servicerobotter til professionelt brug
Dvs. robotter, som servicerer mennesker (fx robotassisteret kirurgi eller robotter, der guider mennesker rundt), eller som servicerer udstyr (fx gulv- og vinduesvask, inspektion, vedligeholdelse eller reparation) eller robotter, der udfører andre autonome funktioner.

2. Servicerobotter til privat brug
Dvs. robotter, som kan underholde, undervise eller assistere i hjemmet, fx ’smart toys’ og hobbyrobotter.

De første kommercielle servicerobotter er allerede introduceret på markedet; fx støvsugerrobotten Roomba og legerobotten Wow Wee, men mange flere vil følge i de kommende år, for udviklingen af de nye robotter går stærkt – rigtig stærkt.

Det i høj grad en udvikling, som følger Moore’s lov, der siger, ’at antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb fordobles hvert andet år’. Det betyder hurtigere og mere avancerede teknologier, som fylder mindre og koster det samme som tidligere. Det forskerne arbejdede med for 10 år siden, er nu i samarbejde med virksomheder blevet til kommercielle ’varer på hylderne’. Fx er forskning fra 1990’erne inden for kunstig intelligens, neurale netværk og adfærdsintelligens nu omsat til intelligente underholdningsrobotter, humanoide robotter og selvkørende platforme, fortalte Dan Kara, der er præsident for Robotics Trends, på konferencen. 

            




Til forskel fra industrirobotter arbejder servicerobotter i langt mere ustrukturerede omgivelser og priserne er væsentlige lavere. For personlige robotter forventes priserne i mange tilfælde ikke at oversige mere en 2.000 – 3.000 kr.
To spirende markeder

Pleje- og sundhedssektoren er et område, hvor fremtidsudsigterne for servicerobotter ser særligt lovende ud. Indlæggende på konferencen spåede således, at vi i de kommende år vil se en lang række robotter, som helt eller delvist kan overvåge, pleje, løfte, rengøre eller genoptræne patienter. Også kirurgirobotter, laboratorierobotter og robotter til diverse processer på hospitalerne vinder frem, sammen med de såkaldte livskvalitetsrobotter; fx robotter, der assisterer ældre eller handikappede med at komme rundt (mobilitets hjælp), giver omsorg, træner muskler, påminder om og doserer medicin og/eller fungerer som alarm ved unormale forhold. Udviklingen drives dels af demografiske ændringer, med stadig flere plejekrævende patienter/ældre og færre til at passe dem, dels af ønsket om at proces- og kvalitetsforbedre behandlinger på hospitaler.

- Inden for pleje og sundhed har vi i Danmark en særlig mulighed for at skabe produkter med et design og en helhedsforståelse, som brugerne vil have tillid til. Det er noget vi RoboCluster i de kommende år vil sætte særligt fokus på, siger projektleder Christian Klit Johansen fra RoboCluster. Han deltog på konferencen netop for at få inspiration fra og kontakt til andre udviklere fra hele verden inden for dette vækstområde.

Robotter til sundhedssektoren er et området, der rejser etiske debatter. I Danmark har Etisk Råd taget hul på de etiske overvejelser menneske-maskine interaktionen. En af debattens omdrejningspunkter er, hvem der bærer ansvaret, hvis en robotbetjent proces går galt. Er det robotproducenten eller lægen der har ansvaret?

Et andet område som konferencen fremhævede som ’det næste store markedseventyr’ er personlige robotter til service, underholdning, leg og læring. Der er tale om højtlæsningsrobotter, fangelegsrobotter, overvågningsrobotter, hobbyrobotter (bruges bl.a. i konkurrencer), oprydningsrobotter, vinduespudsningsrobotter, smart toys og fx robotter, der understøtter udforskende oplevelsesberiget undervisning.

Eksempler på nuværende og kommende servicerobotter

Konferencen gav en lang række eksempler og bud på nuværende og kommende servicerobotter. Herunder er listet link til et mindre udsnit af de nye robotter:

Omsorgsrobot: Paro  Paro/YouTube
Personlige robotter: PaPeRo  PaPeRo/YouTube
Personlige robotter: Aibo  Aibo/YouTube
Personlige robotter: iCat/YouTube
Personlige robotter: Pleo/YouTube
Personlige robotter: Zeno  Zeno/YouTube
Mobil servicerobot: Care-O-Bot
Køkkenhjælpesrobot: Anybots
Rengøringsrobot: Roomba





Læs mere om RoboDevelopment 2007

For yderligere information

Christian Klit Johansen
Projektleder
T   +45 6550 3989
ckj@robocluster.dk

Oprettet: 19.12.2007

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere