• Danish
  • English

Seneste nyheder

Borger 2030: Sundhed på teknologisk formel

28-04-2008
Nye teknologier er på vej til sundhedssektoren, som radikalt vil ændre mulighederne for behandlingstilbud i fremtiden. Samtidig kan de være løsningen på de udfordringer sundhedsvæsenet kommer til at stå over for i fremtiden. Efter gennemgang af teknologiske tendenser i fremtidens sundhedsvæsen, lagde Borger 2030 op til en spændende borgerdebat om fremtidens behandlingstilbud på Designskolen Kolding 23. april 2008.

Nye teknologier er på vej til sundhedssektoren, som radikalt vil ændre mulighederne for behandlingstilbud i fremtiden. Samtidig kan brugen af nye teknologier være løsningen på de udfordringer sundhedsvæsenet kommer til at stå over for i fremtiden i takt med, at vi bliver ældre og stiller større og flere krav til sundhedsydelserne - og der bliver færre til at udføre opgaverne.

Borger 2030, et projekt, der skaber debat og indsamler ideer og viden om fremtidens samfund, inviterede i april til åben workshop på Designskolen Kolding, hvor interessenter kunne debattere emnet.

Teknologiske muligheder i fremtidens sundhedsvæsen

Efter velkomst til Designskolen Kolding af rektor Elsebeth Gerner Nielsen, der fortalte om de aktiviteter Designskolen Kolding har inden for sundhedsområdet – bl.a. designet af blodprøverobotten, som udvikles i RoboCluster-regi på Syddansk Universitet, fik deltagerne en spændende gennemgang af nye teknologier i sundhedssektoren af seniorforsker Anne-Mette Hjalager.

Vi kommer til at se en række administrative teknologier, der vil effektivisere kendte arbejdsfunktioner som planlægning, kontrol og overvågning, og som vil kunne gøre arbejdsfunktionerne mere fleksible i form af videndeling, samspil og tværfaglig dialog, fortalte Anne-Mette Hjalager. Der vil komme en lang række nye produkter til selvdiagnosticering og selvmonitorering, fx plastre, måleapparater eller indopererede chips, der vil kunne give patienterne en status på deres sundhedstilstand, uden de behøver gå til lægen. Vi vil også se eksempler på telemedicin og telepsykiatri, hvor lægen kan tilse patienter via web camps og konsultere hinanden under operationer.

På den robotteknologiske side vil vi se hjælpemidler, der vil kunne underholde, gøre rent, hjælpe med personlig hygiejne og gøre de ældre og handicappede mere selvhjulpne i form af øget mobilitet. Fx huskesystemer; computere, skærme, telefoner, etc., der kan hjælpe med at huske gøremål i hverdagen eller mobilitetsteknologier så som kørestole, ”trappeklatrere” eller de såkaldte exoskeletons; en slags robot-dragt man kan tage på, som giver en flere kræfter.

Plejeboligerne vil blive intelligente; ’smart houses’, hvor sensorer fx kan kontrollere om beboerne har det godt, herunder intelligente materialer; ’smart tekstil’, der kan registrere unormalheder, fx et gulvtæppe, der kan registrere, hvis beboeren falder eller en borddug der kan registrere, hvad og hvor meget man spiser. Endelig er der den medicinske-teknologiske forbedring af mennesker, der via fx avanceret robotteknologi og high-tech medicin kan forbedre og vedligeholde den menneskelige krop – et etisk dilemma, der bl.a. bliver behandlet i Etisk Råds Homoartefakt-film, se www.homoartefakt.dk.

Beriger de nye teknologier vores sundhedsvæsen?

Oplægget dannede grundlag for den efterfølgende borgerdebat, hvor deltagerne blev bedt om at vurdere to tænkte scenarier; Christel på 15 år, der overvejer en gentest, for at se om hun har arvet familiens kræftgen, og Poul-Erik på 68 år, der er overvægtig og inaktiv, og som er afhængig af hjemmehjælp.

De 35 deltagere var enige om, at en gentest ikke kan stå alene, men skal supporteres af rådgivning og dialog, lige som der skal være tilbud, der giver støtte og motivation til en sundere levevis. Omvendt blev nye teknologiske løsninger set som løsningen på Poul-Eriks problem. Tidligere har vi ment, at hjemmehjælpen er til for at dække et socialt behov hos de ældre. Men det er ikke længere tilfældet på grund af tidspres, påpegede en af deltagerne, som selv arbejdede i plejesektoren. Og deltagerne var heller ikke afskrækket af at få robotter til at assisterer i daglige gøremål, såsom rengøring og personlig hygiejne, hvis det betød flere sociale tilbud.

- Hvis en vaskemaskine kan klare et bad for mig, og en robot tager støvsugningen er det fint for mig, hvis det betyder, at jeg så kan få en snak og lidt opmærksomhed fra hjemmehjælperen i stedet, lød en af kommentarerne.

Borger 2030 samler input fra debatterne op hjemmesiden www.borger2030.dk, ligesom der løbende afholdes lignende arrangementer. Kommende arrangementer annonceres på www.borger2030.dk.

Oprettet: 28.04.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere