• Danish
  • English

Seneste nyheder

Er der robotteknologi på fremtidens sengeafsnit?

12-09-2008
Hvis fremtiden tegner sig, som spået på workshoppen ”Fremtidens sengeafsnit”, der blev afholdt i Roskilde den 25. november 2008, så er svaret ja. Christian Klit Johansen, projektleder i RoboCluster, deltog, og gav derved input til, hvordan robotter kan anvendes på fremtidens sengeafsnit på de danske hospitaler.

Med de danske regioners fremtidige udbygning af hospitalssektoren blev der i november afholdt udviklingsworkshop om fremtidens sengeafsnit på de danske hospitaler. Målet med workshoppen var at finde frem til kreative idéer, der i sidste ende kan være medvirkende til at dække behov for såvel fremtidens patienter og sygehuspersonale. Christian Klit Johansen fra RoboCluster deltog i workshoppen og holdt oplæg om, hvordan robotteknologi i fremtiden kan være en af de teknologier, der kan løfte en lang række forskellige opgaver på sengeafsnittene på landets hospitaler.

Sengestuer med gode robotteknologiske fremtidsperspektiver

En af workshoppens store emner var idéen om, at sengestuernes mange fornødenheder i fremtiden selv transporterer sig til og fra stuerne – en idé med gode robotteknologiske perspektiver.

-Dagen igennem kom der mange forskellige visionære løsninger på bordet. Idéen og ønsket om, at diverse fornødenheder bliver transporteret til de enkelte sengestuer ved hjælp af robotteknologi og uden involvering af personalet i fremtiden, vendte dog tilbage flere gange, siger Christian Klit Johansen.

Bliver det en realitet, så er der rigtig gode udsigter for robotteknologi på fremtidens sengestuer.

- Hvert år sker der tæt ved 700.000 indlæggelser på danske sygehuse. Hver af disse indlæggelser kræver meget tid og mange ressourcer ved både indlæggelse og udskrivning, da personalet både skal finde fx tøj og sengetøj frem og ved udskrivning gøre det klar til vask. Workshoppen viste, at hvis man i fremtiden overlader fx transport- og fordelingsopgaver til robotter, vil man kunne spare både tid og ressourcer i stor stil. Så jeg er ret overbevist om, at robotter i fremtiden kan være med til at have indflydelse på, hvordan man indretter fremtidens sengestuer, samtidig med at de også har gode muligheder for rent fysisk at blive en del af sengestuernes indretning, fortsætter Christian Klit Johansen.

Velvilje i befolkningen

Robotter på fremtidens sengestuer er ikke kun en idé, som har medvind i robotteknologiske kredse. Også de danske borgere er villige til at invitere robotterne ind på de danske sygehuse.

- Idéerne om at overlade nogle af de mest basale opgaver til robotter vækker også velvilje hos de danske borgere. En række borgertopmøder afholdt den 1. november 2008 viste faktisk, at tæt ved 30 pct. af de adspurgte gik ind for robotter til fx løfte-, vaske- og serveringsopgaver, siger Christian Klit Johansen, der selv er sikker på at møde robotter på fremtidens hospitalsstuer.

Læs mere om borgertopmøderne HER

Yderligere information

Christian Klit Johansen
Projektleder i RoboCluster
T: 6550 3989
M: 2058 5069
ckj@robocluster.dk

Oprettet: 09.12.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere