• Danish
  • English

Seneste nyheder

Giv dine børn en robot-oplevelse på ny sommercamp

29-05-2008
Unge i alderen 12 til 16 år med interesse for robotter får nu et enestående tilbud, når RoboCluster arrangerer sommercamp med robotter som omdrejningspunkt. Fire dage i sommerferien giver de unge en uforglemmelig oplevelse fyldt med robotter, socialt samvær og leg med teknik.

Sommercampen tager afsæt i en legende og kreativ tilgang til opgaverne, hvor de unge bliver indført i robotkonstruktørens verden og undervises i både idégenerering, projektforløb, konstruktion, industrielt design og programmering.

Udfordringen er at bygge sin egen avancerede robot fra idéfase til programmering og konstruktion. Undervisningen tager udgangspunkt i LEGO Mindstorm, og målet er at danne et konkurrencestærkt hold til FIRST LEGO League konkurrencen i Odense den 8. november 2008.

Undervisningen foregår på Odense Tekniske Skole fra mandag den 4. august 2008 kl. 9.00 til torsdag den 7. august 2008 kl. 16.00. Det koster 495 kr. at deltage. Prisen er inklusiv materialer, kost og logi.

Alle i alderen 12 til 16 år kan deltage. Tilmeldingen foregår på e-mailadressen robotsatplay@robocluster.dk, ved oplysning af navn, alder, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet og tilmeldingen er bindende efter betaling.

Sommercampen er en del af Robotfestivalen i Odense og sponsoreres af Syddansk Universitet, Odense Tekniske Skole og EventHouse Odense.

For yderligere information

Louise Skovborg Just
Projektleder i festivalsekretariatet
Tlf. 6550 2741
just@robocluster.dk

Oprettet: 29.05.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere