• Danish
  • English

Seneste nyheder

Kan man elske en robot?

18-02-2008
Spørgsmålet er omdrejningspunkt i den anmelderroste dokumentarfilm Mechanical Love, som dannede rammen om et særarrangement i Odense den 13. februar. Klavs Birkholm fra Det Etiske Råd og RoboClusters robotekspert Niels Jul Jacobsen debatterede filmens indhold og etiske dilemmaer omkring kunstig intelligens med en fyldt tilskuersal.

Som tidligere omtalt er dokumentarfilmen Mechanical Love om menneskers evne til at udvikle følelser for robotter, på fremvisningsturne rundt i landet. Den 11. – 17. februar blev filmen vist i Cafe Biografen i Odense. Forestillingen blev den 13. februar udvidet med en velbesøgt paneldebat mellem Klavs Birkholm fra Det Etiske Råd og robotekspert Niels Jul Jacobsen fra RoboCluster.

Hvordan reagerer vi med de kunstigt intelligente robotter?

Instruktøren Phie Ambo har i sit arbejde med dokumentarfilmen Mechanical Love fulgt en række mennesker, som dagligt anvender eller udvikler intelligente robotter, og skildret deres forhold til og overvejelser omkring robotterne. Hun har fx set på demenspatienters forhold til robotsælen Paro, som helt uomtvisteligt har en positiv effekt på patienten, men som griber forstyrrende ind i det menneskelige samspil mellem andre patienter og personale. Og hun har fulgt den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguros filosofiske og sociale forsøg med sin ”robotklon”, der ligner ham ned til mindste hårstrå, men som stadig mangler den rette menneskelige motorik og mimik ved tale og bevægelse. Hiroshi Ishiguros bruger bl.a. forsøgene til at undersøge, hvordan andre reagerer på tilstedeværelsen af en menneskelignende robot, hvordan de interagerer med den og ikke mindst, hvordan han selv oplever, at andre omgås hans ”kopi”.

Phie Ambos filmklip fra et demenshospital i Tyskland og fra Hiroshi Ishiguros robotlaboratorie i Japan udgør konkrete eksempler på menneskers forhold til de kunstigt intelligente robotter. Og problemstillingen indgår i et arbejde, som Det Etiske Råd initierede for tre år siden. Målet er at kortlægge de etiske dilemmaer, der er forbundet med, at grænsefladen mellem mennesker og kunstig intelligens langsomt udviskes. Hvordan skal vi fx forholde os til, at vi i en mere eller mindre nær fremtid vil kunne forbedre den menneskelige fysik ved at indoperere intelligent teknologi i kroppen eller udvide hjernes kapacitet ved at indoperere en chip med telefonlister eller den danske encyklopædi?

Etisk Råds arbejde er foreløbigt resulteret i en lille film om cyborgs og mennesker, som er skabt i samarbejde med bl.a. Phie Ambo. Se filmen på www.homoartefakt.dk

Etisk acceptable robotter

Robotforskeren har en anden indgang til emnet.

- Vi finder løsninger på de problemer vi ser og arbejder med robotter, der har et formål, fortalte Niels Jul Jacobsen. - Den kunstige intelligens halter stadig langt efter den menneskelige intelligens, og de etiske problemstillinger hér er endnu ikke relevante. Indopereringen af intelligent teknologi i mennesker er derimod yderst relevant, da denne udvikling allerede er aktuel. I fremtiden må vi vende os til, at der ikke vil være nogen grænser for, hvad vi kan "forbedre" os med. Og de etiske grænser vil rykke sig i takt med det mulige, mener roboteksperten.

Selv om dette verdensbillede kan virke afskrækkende på mange, viste Phie Ambros film Mechanical Love, at de kunstigt intelligente robotter har helt åbenlyse, positive effekter. Robotsælen Paro havde en praktisk, social effekt på demenspatienter, som livede op og kommunikerede lystigt med deres nye ”ven”. Måske fordi sælen er mere beregnelig end mennesker, og fordi den demente kunne give sælen omsorg i stedet for blot at være modtager.

Etikken ligger i om vi bilder den demente ind, at sælen er et levende væsen eller ej påpegede debattanterne. Af samme grund er robottens udseende vigtig og afhænger af, hvilke funktioner den skal have. I plejesektoren kommer robotterne sandsynligvis ikke til at ligne mennesker. Som Mechanical Love viste, er "sælen" valgt frem for en kat, fordi dens adfærd ikke er os kendt, hvilket gør det lettere at opfylde vores forventninger til dens opførsel.



 

Der er i dag stor interaktion mellem hjerneforskningen og forskningen i kunstig intelligens. Et forhold er ifølge Klavs Birkholm er gensidigt fordelagtigt. Hjerneforskerne kan bruge kunstig intelligens til at efterprøve teorier, de ikke umiddelbart kan teste på mennesker og dyr. Omvendt kan forskerne i kunstig intelligens lære noget af hjerneforskningen for at få robotter til at virke optimalt, fx at robotter skal kunne gøre erfaringer for at kunne udvikle intelligens.

Mechanical Loves turneprogram DOX-ON-WHEELS TOUR

Oprettet: 18.02.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere