• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robots at Play på Experimentariet

25-04-2008
RoboCluster var med, da Experimentariet holdt temadage om robotter. Et teknologiinteresseret publikum fik chancen for at konkurrere med den Ninentendo Wii styrede sværdrobot, der bygger på en alternativ måde at arbejde med styring af robotter. ”Arrangementet er helt i tråd med robotfestivalen Robots at Play, hvor vi giver folk mulighed for at røre og lege med teknologien hele vejen i gennem”, fortæller Louise Skovborg Just fra RoboCluster, der er projektleder på Robots at Play.

Experimentariet i København holdt i starten af april fire spændende temadage om robotter for børn og voksne, skoleklasser og familier. Robotfestivalen Robots at Play, der arrangeres af RoboCluster i samarbejde med Syddansk Universitet, Odense Tekniske Skole og Odense Kommune var selvfølgelig med og havde til anledningen medtaget Wii-sværd-robotten.

- Robots at Play var glade for at deltage på Experimentariet. Arrangementet er helt i tråd med robotfestivalen Robots at Play, hvor vi giver folk mulighed for at røre og lege med teknologien hele vejen igennem. Det er dejligt at se både børn og voksne finde legebarnet frem og kaste sig ud i nye oplevelser med højteknologi, siger Louise Skovborg Just fra RoboCluster, der er projektleder på Robots at Play.

Legende styring af robotter

Med Wii-sværdrobotten fik det teknologiinteresserede publikum chancen for selv at eksperimentere og konkurrere med en robot og et indblik i udviklingen af nye teknologier og muligheder. Wii-robotten består af en lille industrirobot, der er påsat et gummisværd, som styres med et bevægelsesfølsomt joystick fra Ninentendo Wii. Målet er at styre robotten og forsøge at skubbe nogle papegøjer ned fra deres pinde.

Wii-sværdrobotten blev udviklet specielt til Robots at Play festivalen i 2007. Egentlig mest for sjov, men der er potentiale i det lille joystick. For det repræsenterer en radikalt anderledes måde at arbejde med industrirobotter på. Normalt styres robotter gennem et mere eller mindre kompliceret programmeringssprog, men med Wii-joysticket kræver styringen ikke længere stor teknisk viden. Hermed tages et vigtigt skridt i retning af brugervenlige servicerobotter, der er lette at ”programmere” til at udføre opgaver, der kan lette vores hverdag.

Robotter i alle afskygninger

Blandt Experimentariets øvrige udstillinger var bl.a. en industrirobot fra ABB. Publikum fik mulighed for at lære, hvad en industrirobot kan, og hvordan den styres, mens den terapeutiske robotsæl Paro kunne nusses og den sejeste robotbil kunne beses på tæt hold.

Publikum fik desuden mulighed for at bygge og programmere egne robotter, konkurrere mod industrirobotter og se ‘robotnørderne’ dyste med deres hjemmebyggede robotter i robotkonkurrencen RoboCup Junior.

Samlet gav de fire dage både børn og voksne et spændende indblik i robotternes forunderlige - verden - og var et stort tilløbsstykke.

I forbindelse med arrangementet besøgte Wii-sværdrobotten desuden DR’s Aftenshowet på Rådhuspladsen i København, og gav såvel studieværten Mads Steffesen som forbipasserende mulighed for at ”slå til papegøjen”.

Oprettet: 25.04.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere