• Danish
  • English

Seneste nyheder

Schunkhånden er forstuvet

12-09-2008
En lille uopmærksomhed, og et måske lidt for voldsomt eksperiment med Schunk-hånden sinker kortvarigt testforsøgene i MoveBot-konsortiet. Konsortiepartnerne er ellers i fuld gang med at teste hånden i industrielle applikationer, for herved at afprøve nye anvendelsesmuligheder og sikre, at hånden kan løse de sammen opgaver som almindelige industrigribere kan i dag.

Den trefingrede Schunk-hånd har stor fleksibilitet i hver finger og indbygget avancerede følesensorer som åbner mulighed for, at den samme hånd, med den korrekte software og programmering, kan anvendes til en lang række forskellige gribeopgaver. Konsortiepartnerne i MoveBots undersøger således, i hvilke nye sammenhænge hånden kan anvendes og endnu vigtigere, hvordan den på en både smartere og mere driftsikker måde kan løse konkrete opgaver i industrien, som i dag løses af traditionelle robotter.

Målet er at få en mere effektiv og fleksibel emnehåndtering ved hjælp af robotter, som både kan genkende, forstå, gribe og manipulere emner med stor geometrisk og materialemæssig variation, og samtidig kunne forstå og tilegne sig viden om den komplekse opgavesammenhæng emnerne indgår i.

Defekten kommer på et ubelejligt tidspunkt. Schunk-hånden var netop på turne rundt blandt konsortiepartnerne, som fx Bila, Grundfos og RoboTool, der testede håndens anvendelsesmuligheder i praktiske industricases.

- Det er en essentiel fase af MoveBot vi er nået til nu, hvor vi skal have hånden ud af forskningslaboratoriet og indhente praktiske erfaringer fra den industrielle produktion. Den næste måned er hånden sendt på rekreation hos sin skaber i Tyskland. Men den forventes klar til brug igen i januar 09, siger Niels Jul Jacobsen, RoboCluster, der er projektleder for MoveBots.

Yderligere information

Niels Jul Jacobsen
Projektchef - MoveBots og Handyman
T +45 6550 4366
M +45 6011 4366
njj@robocluster.dk

Oprettet: 09.12.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere