• Danish
  • English

Seneste nyheder

Tre milliarder til velfærdsrobotter

03-11-2008
Gode resultater fra Odense Kommune fik regeringen og Dansk Folkeparti til at afsætte tre milliarder til velfærdsteknologi i Finansloven 2008. Midlerne skal bruges til brugbare teknologier, som kan aflaste plejepersonale i fysisk hårde og tidskrævende opgaver.

- De tre milliarder betyder et utroligt løft i produktudviklingen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, afhængigt af hvordan de udmøntes. Og det er en stor mulighed for danske virksomheder, der ønsker at være med i udviklingen og produktionen af nye velfærdsrobotter, siger RoboClusters direktør Lasse Mogensen.

RoboCluster er via netværket CareNet med til at afdække de muligheder, der er inden for teknologier i plejesektoren. Her deltager også Odense Kommune. Og netop Odense Kommune er langt fremme, når det gælder teknologiske løsninger, der kan aflaste plejepersonalet i sundhedssektoren. Konkret har kommunen i øjeblikket gang i to velfærdsteknologiske projekter. Støvsugerrobotter på plejehjem og GPS-armbånd til demente. Begge eksempler på teknologier, der kan frigøre tid hos plejepersonalet, der i stedet får mere tid omsorg og snak med de ældre.

- Ved at indføre teknologi får vi mulighed for at øge kvaliteten i plejesektoren. Dels kan vi udnytte ressourcerne bedre i en tid, hvor de er knappe på vores område. Dels kan vi gøre kolde hænder varme, for eksempel ved at en sosuassistent kan spise frokost med de ældre i fællesrummet på plejehjemmet, mens støvsugeren gør rent på deres værelser, fortæller Troels Vilms Pedersen, projektleder i Odense Kommune på de omtalte projekter, til Politiken.

Kilde: Politiken, 04.03.08, Tre milliarder kroner til robotstøvsugere

Oprettet: 11.03.2008

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere