• Danish
  • English

Seneste nyheder

6 millioner til robotprojekt

26-06-2009
Forskere fra Det Tekniske Fakultet er med i et nyt projekt, der netop har fået 6 millioner kroner til at udvikle intelligente robotter til levnedsmiddelindustrien. Det skriver Syddansk Universitet på deres hjemmeside

Kilde: Syddansk Universitet

Forskere fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og Mads Clausen Instituttet arbejder sammen med roboteksperter fra Christian-Albrechts-Universität i Kiel om at udvikle robotter til fødevareindustrien i den syddanske og nordtyske region.

Projektet, der netop har fået 6. millioner kroner fra det såkaldte Interreg-program, skal sætte Region Syddanmark i førersædet, når det gælder brugen af robotter i højteknologiske virksomheder - og herigennem øge de menneskelige ressourcer og sikre de nuværende produktionsfaciliteter.

Intelligente robotter

Det officielle navn på projektet er ’Intelligente robotter til håndtering af fleksible objekter’. Målet er at fremme kompetencerne inden for højteknologi med særligt fokus på intelligente robotter og computervision til håndtering af produkter som for eksempel bagerivarer, skumgummi, tøj og bleer.

Planen er at etablere en platform for håndtering af ferskvarer og individuelle produkter ved hjælp af ’seende’ robotter, som kan bruges inden for mange forskellige produkter. For at udføre alt dette skal robotten bl.a. være i stand til at lære, huske og genkende objekter baseret på tidligere erfaringer.

Yderligere information

Norbert Krüger
Professor ved Mærsk McKinney Møller Instituttet under Syddansk Universitet
T +45 6550 7483
norbert@mmmi.sdu.dk


Oprettet: 26.06.2009

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere