• Danish
  • English

Seneste nyheder

Byg robotter i din sommerferie

18-06-2009
Er du mellem 12 og 15 år, og har du lyst til en sjov uge fyldt med robotter, spændende udfordringer og nye venner? Så deltag i RoboDays´ Robot SommerCamp, hvor du sammen med en masse nye venner lærer at bygge dine egne robotter af LEGO Mindstorm NXT.

SommerCampen finder sted fra den 6. - 10. juli 2009 og byder på et spændende program, der kombinerer undervisning i robotter med masser af sjov og hygge. I 5 dage bor du med dine nye venner på vandrehjemmet Danhostel Kragsbjerggård tæt på Odense centrum.

På SommerCampen kan du lære om robotternes forunderlige verden, og der afholdes i år to forskellige kurser.

Basis
I basisforløbet introduceres du til LEGO Mindstorm NXT. Du lærer at programmere og bygge din egen robot, og hvordan din programmering kan løse en række udfordringer i samspil med robotten.

Avanceret
Er du allerede erfaren bruger af LEGO Mindstorm NXT, er der også mulighed for at deltage i et kursus for avanceret brug af LEGO Mindstorm NXT. Du lærer, hvordan man kan arbejde videre med følere og mere avanceret programmering. Derudover bliver du introduceret til, hvordan den avancerede programmering kan hjælpe dig til at skabe interaktion med andre robotter og mere avancerede systemer.

SommerCampen arrangeres af RoboDays i samarbejde med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, som sideløbende afholder kursus for unge på gymnasiale uddannelser. Læs mere på http://robodays.unf.dk/

Tidspunkt: 6.-10. juli 2009
Sted: Undervisningen foregår på Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Alle deltagere overnatter på Danhostel Odense, Kragsbjerggaard, Kragsbjergvej 121,5230 Odense M.
Pris 500 kr. pr. person. Prisen er inklusiv undervisning, overnatning, forplejning og sociale aktiviteter.

Tilmelding

Tilmelding er åben fra mandag den 8. juni kl. 18.00 og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Tilmelding sker på mail tilde.pihl@robocluster.dk. Anfør venligst "Tilmelding til SommerCamp" i emnefeltet.

Tilmeldingen er kun gyldig hvis følgende information er afgivet:
- Deltagerens navn
- Deltagerens køn
- Deltagerens alder
- Adresse (gerne også mailadresse og telefonnr.)
- Kontaktinformation på forældre
- Om tilmeldingen gælder Basis eller Avanceret.

Bemærk: Hvis man ønsker at tilmelde sig det avancerede kursus, skal man anføre dokumenteret erfaring, f.eks. om man har deltaget i FIRST LEGO League, sidste års Robot SommerCamp eller andet.

Når vi har modtaget din tilmelding, får du en foreløbig bekræftelse med informationer om indbetaling af gebyr. Tilmeldingen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra RoboDays om, at vi har modtaget din betaling.

Læs om Robot SommerCamp 2008

Katrine Rav deltog i Robot SommerCamp 2008.
Læs uddrag af Katrines dagbog fra SommerCampen.

SommerCamp 2009 er sponseret af Undervisningsministeriet og Brobygningscentret ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Yderligere information

Tilde Pihl
Projektleder i robotfestivalen RoboDays under RoboCluster
T +45 2135 6130
tilde.pihl@robocluster.dk


Oprettet: 18.06.2009

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere