• Danish
  • English

Seneste nyheder

MedicNet har fået sit første medlem

14-07-2009
Medicoteknik, Region Syddanmark slutter sig som de første til det spritnye netværk, MedicNet, der beskæftiger sig med udvikling og udbredelse af robotter til hospitaler – og som er med at formidle den nyeste teknologi til sundhedssektoren. ”Jeg tror, der bliver grobund for at udveksle relevante ideer, og indgå i sparring med mange andre kompetente virksomheder,” siger Medicoteknisk chef Calle Thøgersen, Medicoteknik, Region Syddanmark.

Befolkningen bliver ældre. Antallet af danskere over 64 år, vil de næste 10 år stige med 200.000. Den ændrede aldersdemografi betyder, at sygdomsfrekvensen kommer til at stige, og det vil kræve nytænkning for at imødekomme det stigende pres på hospitalerne.

De teknologiske muligheder er i dag langt større end for bare 10 år siden, og udviklingen fortsætter ufortrødent, så man om 10 år vil være nutiden teknologisk overlegen. Med MedicNet er målet at løse nogle af de udfordringer hospitalssektoren står overfor ved hjælp af robotteknologi. Med robotter kan vi effektivisere både operationer, genoptræning, transportopgaver og rengøring på hospitalerne, og frigive tid til personalet, så de kan hellige sig patientkontakt, pleje og omsorg.

MedicNet vil skabe en platform for de innovative firmaer, som ønsker at være med i denne udvikling, og skabe samspil og sparring mellem stærke teknologiske kræfter. Her kan nytænkning florere frit imellem udviklere, forskere og aftagere, og nye tanker og ideer kan blive støbt.

Første medlem melder sig på banen

Medicoteknik, Region Syddanmark er navnet på det første medlem af det innovative, nationale netværk. Medicoteknik leverer medicoteknisk service, som underbygger, styrker og udvikler patientbehandlingen og sygehusenes drift. Organisatorisk er Medicoteknik en selvstændig institution på linje med sygehusene.

Med Medicotekniks indmeldelse i MedicNet er forventningen, at netværket kan hjælpe til med at støtte de udfordringer, der opstår i hospitalssektoren i fremtiden:

- Når fremtidens hospitaler skal følge med det øgede behov for behandling og pleje, vil der blive et stigende potentiale for anvendelsen af hospitalsrobotter, siger Pia Withenstein, regional projektleder i Medicoteknik og fortsætter:

- I Medicoteknik kan vi dele ud af viden og agere sparringspartner med gode ideer til nyudvikling af medicoteknisk apparatur.

Pia Withenstein ser frem til at, MedicNet vokser sig større og bliver en platform for den nyeste teknologi inden for velfærdsteknologi og sundhedsrobotter.

Læs mere om MedicNet

Yderligere information

Christian Klit Johansen
Projektleder i RoboCluster
T +45 2058 5069
ckj@robocluster.dk

For information om medlemskab af MedicNet, kontakt
Jens Roslyng
Key Account Manager i RoboCluster
M +45 2074 7575
jens.roslyng@robocluster.dk


Oprettet: 14.07.2009

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere