• Danish
  • English

Seneste nyheder

Servicerobotter rykker ind på hospitalerne

18-03-2009
Store og fastmonterede robotter med arme, der løfter tunge elementer og løser ensidigt gentagende opgaver i industrien er efterhånden blevet et velkendt billede på, hvordan en robot ser ud. Men sådan bliver det sandsynligvis ikke ved med at være. En ny type robotter, der kan løse små præcisionsopgaver i semistrukturerede miljøer har igennem de sidste 10 år været under udvikling. Og nu er de her – servicerobotterne!

Kilde: DIRA Nyt, marts 2009.
Af: Morten Thrysøe, RoboCluster

Robotter inddeles traditionelt i kategorierne industrirobotter, servicerobotter og personlige robotter. Forskellen på disse tre robottyper kan tydeliggøres gennem et fokus på kravet til de enkelte robotters grad af handlefrihed i jobudførelse og de miljøer, hvori de udfører deres opgaver. Servicerobotterne arbejder nemlig modsat industrirobotter i semistrukturerede miljøer, hvor omgivelser og situationer ikke på forhånd er kendt og registreret af robotten. Derudover besidder servicerobotter en forholdsvis høj grad af handlefrihed i udførelsen af deres arbejde, hvilket betyder, at de reagerer og handler efter input fra omgivelser og situationer.

Et eksempel på en servicerobot, der er kendt af de fleste, er en støvsugerrobot, som i dag på verdensplan er den langt mest udbredte servicerobottype. En støvsugerrobot står ikke fast, men bevæger sig rundt i ukendte og forskelligartede omgivelser, hvor der uden varsel kan ligge eller stå objekter, hvis positioner ikke er kendt af robotten på forhånd. Et børneværelse med alt lige fra LEGO-klodser til dukker og biler på gulvet er et godt eksempel på et semistruktureret miljø, hvor det vil være umuligt for en støvsugerrobot med et fast program at navigere rundt. En støvsugerrobot kan derfor ikke udstyres med et simpelt handlingsmønster, som den følger uanset omgivelsernes form, da dette vil medføre uhensigtsmæssige stop eller skade på mennesker, omgivelser, objekter eller tilmed robotten selv. Til gengæld har den behov for at kunne indsamle oplysninger om omgivelser og miljø og aktivt anvende disse i navigationen.

- Servicerobotter er i langt højere grad end en industrirobot nødt til at kunne handle efter input fra de nærværende omgivelser. Det betyder med andre ord, at servicerobottens fornemmeste opgave i udførelsen af sit arbejde er at samle informationer om omgivelserne for efterfølgende at omsætte dette til bevægelser, der fører den fra A-B uden menneskelig indblanding, siger Christian Klit Johansen, der er projektleder i RoboCluster.

Servicerobotter på vej ind i på hospitalerne

Servicerobotter er dog andet og mere end støvsuger- og græsslåningsrobotter, der med tiden overtager de arbejdsopgaver omkring hjemmet, som mennesker i større og større grad ønsker at fravælge. Servicerobotter er også til professionelt brug uden for hjemmet, hvilket understøttes af forventningerne i World Robotics 2007(*) for fremtidige servicerobot-installationer. Her forventes det, at antallet af solgte servicerobotter til professionel brug på kun tre år vil næsten fordoble sig fra tæt ved 40.000 enheder i 2006 til 75-80.000 enheder i 2010.

Især markedet for servicerobotter til sundhedssektoren tager fart i disse år. Denne udvikling ses også i den danske sundhedssektor, hvor der arbejdes på højtryk på at finde frem til avancerede robotteknologiske løsninger, der kan overtage, supplere eller støtte dele af sundheds- og plejepersonalets arbejde i fremtiden.

- Undersøgelser viser, at den demografiske udvikling i Danmark forandrer sig kraftigt, og at antallet af borgere med alders- og sundhedsmæssige behov for behandling stiger. Samtidig stagnerer antallet af personale i sundhedssektoren, hvilket betyder, at der bliver færre hænder til flere patienter. Mere konkret forventes det, at der allerede i 2015 vil være en personalemangel i sundhedssektoren på 15.000 ansatte. Så robotter, der i fremtiden kan være en aktiv del af det daglige arbejde på landets hospitaler, bliver derfor en nødvendighed, siger Christian Klit Johansen.

Behovet på landets hospitaler er derfor stort, men til gengæld er mulighederne mange. Servicerobotter kan implementeres inden for en lang række forskellige områder på hospitaler og plejehjem, hvor det påregnes, at de i stort omfang kan være til hjælp inden for både behandlingsmæssige kerneopgaver og tilhørende supportfunktioner.

-I RoboCluster skelner vi mellem kerneopgaver, der tæller diagnostik, behandling, operationer og genoptræning, og supportfunktioner, der dækker over opgaver inden for både rengøring, transport, medicindosering og køkkenmæssige opgaver. Alle disse områder, der hver især udgør en vigtig bestanddel af den daglige hospitalsdrift, kan, hvis de overgives eller støttes af robotteknologi, i større eller mindre omfang være med til at forbedre det output, som de danske hospitaler producerer i form af bl.a. hurtigere behandlingstider og forbedrede helbredstilstande hos de indlagte patienter, fortæller Christian Klit Johansen.

Robotter overtager transportopgaver

Specielt på transportområdet kan en tilførelse af servicerobotter til sundhedsområdet flytte mange menneskelige ressourcer fra supportfunktioner til kerneopgaver.

- De danske hospitaler har hvert år ca. 700.000 indlæggelser, der hver især kræver hænder til fx transport af tøj og sengetøj til og fra sengestuerne. Hvis disse transportopgaver i fremtiden overgives til servicerobotter, kan der frigives ressourcer, som kan bruges på områder, hvor der i højere grad er behov for menneskelig kontakt mellem personale og patienter, siger Christian Klit Johansen, og påpeger, at transportrobotter hurtigt kan blive en del af hverdagen på de danske hospitaler.

- Svendborg Sygehus er som Danmarks første sygehus med i et pilotprojekt omkring brugen af transportrobotter i sundhedssektoren. Projektet består af en AGV-robot (red. automatic guided vehicle), som autonomt bringer blodprøver fra sygehusets blodprøvecentraler til laboratoriet. Undervejs tager robotten selv elevatoren, og ved hjælp af en forprogrammeret tegning ved den, hvor og hvornår den skal stoppe. Projektet er et godt eksempel på, de mange forskellige muligheder der er i udvikling og anvendelse af robotteknologi til sundhedssektoren. Nu handler det om at begynde at bruge dem, fortæller Christian Klit Johansen.

Læs mere om transportrobotten på Svendborg Sygehus i artiklen "Danmarks første transportrobot til sundhedssektoren".

Innovationsnetværk sætter turbo på udviklingen

Servicerobotter til pleje og sundhed er ét af fire områder, som det danske innovationsnetværk for robotteknologi under RoboCluster har valgt at fokusere på i fremtiden. Netværket samler de danske robotkompetencer ved Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Designskolen Kolding. Disse integreres med erhvervslivet, herunder Dansk Robot Forening, gennem innovationsprojekter og udviklingsinitiativer. Hermed skabes der synergi mellem videninstitutionernes visioner og nye viden, virksomhedernes markedskendskab og evne til at udvikle robotteknologiske løsninger. Netværkets øvrige fokusområder er: industriel produktion, biologisk produktion og leg og læring.

Yderligere information

Christian Klit Johansen
Projektleder i RoboCluster
T +45 2058 5069
ckj@robocluster.dk

(*)World Robotics 2007 er udgivet af International Federation of Robotics Statistical Department.

Danmarks første transportrobot til sundhedssektoren kører i øjeblikket som pilotprojekt på Svendborg Sygehus.

Oprettet: 18.03.2009

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere