• Danish
  • English

Seneste nyheder

Fødevarebranchen kræver ny teknologi

15-11-2010
Investeringer i ny teknologi, hvorunder også robotteknologi hører, er nødvendig, hvis fødevarebranchen skal komme styrket ud af den finansielle krise. Således var budskabet fra Jørgen Dirksen, der er formand for DI Fødevarer, da han som en af flere talere var med til at åbne fødevaremessen Food Pharma Tech 10

Danmarks største fødevaremesse Food Pharma Tech fandt traditionen tro sted i Messecenter Herning i de første dage af november. Messen er samlingspunkt for udviklere og leverandører af teknologi til fødevare- og pharmabranchen.

Og det var også behovet for udvikling og indførelse af ny teknologi, som var i fokus, da bl.a. Jørgen Dirksen, der er formand for DI Fødevarer, som en af flere indlægsholdere holdt tale med messens åbning.

Han satte særligt fokus på, at den danske fødevarebranche i øjeblikket - i stil med mange andre brancher - er meget presset, men at dele af branchen er begyndt at se lys og opleve vækst. Derfor gjorde han det også klart, at hvis danske fødevarevirksomheder skal komme styrket ud af den økonomiske krise, så skal de turde investere i ny teknologi og udvikling - og herunder også automatiseringsudstyr, som kan øge virksomhedernes konkurrenceevne.

Jørgen Dirksen påpegede endvidere at indførelse af ny teknologi i fødevarebranchen skal være fremtidig bærer af vækst i branchen. Han opfordrede derfor alle til efter et besøg på messen at gå hjem og producere mindst én ny idé til forbedringer ved hjælp af ny teknologi i den enkeltes virksomhed. Ligeledes opfordrede han kraftigt alle til at benytte de mange dansker klynger -hvor også RoboCluster som klyngeinitiativ og innovationsnetværk hører under - til videndeling og derigennem være med til at sikre øget konkurrencekraft mod udlandet.

RoboCluster også repræsenteret på Food Pharma Tech 10

RoboCluster udstillede i egenskab af innovationsnetværk og klyngeinitiativ på Food Pharma Tech. Målet var at synliggøre projektet Klyngeinitiativet RoboCluster, som gennem fokusområdet fødevarer/industri varetaget af konsortiepartneren Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi sætter fokus på netop ny robot- og automationsteknologi til fødevarebranchen ved hjælp af brugerdreven innovation.

Læs mere om Teknologisk Instituts arbejde med opbygningen af en fødevareklynge gennem Klyngeinitiativet RoboCluster.

På RoboClusters stand udstillede også RoboCluster SupplyNet-virksomheden MRN, der har udviklet robotløsningen RoboStacker til fødevarebranchen. For MRN og Mogens Rasmussen, der er direktør for MRN, var det første gang at de var synlige på Food Pharma Tech. Mogens Rasmussen ser samtidig fødevareindustrien som en branche med spændende muligheder for de danske robotleverandører.

- Det er bestemt en branche i vækst, og der findes da også allerede en del robotteknologi til branchen, fortæller Mogens Rasmussen mens han påpeger, at hans oplevelse af fødevarebranchens efterspørgsel til automationsteknologi går i retning af systemer med stor fleksibilitet og mindre seriestørrelser.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Daglig leder

RoboCluster

+45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere