• Danish
  • English

Seneste nyheder

Forårsmøde om fremtidens svinestalde i StaldTek

26-05-2010
I april holdt StaldTek statusmøde hos Danish Farm Design i Odense. Partnerne fremlagde seneste nyt om deres arbejde med at udvikle fremtidens grisestalde, og endnu en partner blev budt velkommen

Der er gået to måneder, siden parterne i projekt StaldTek senest mødtes for at finde frem til de bedste bud på fremtidens grisestalde.

Ved mødet i april præsenterede parterne, hvad de har arbejdet med hen over foråret. De har blandt andet været på rengøringsresearch hos en fynsk grisefarmer, fået en aftale i stand om testning af en mobil robot i en stald på Svenstrup Gods, og de har færdigbygget en model til at bestemme gasudslip fra gylle samt udtænkt et spændende koncept om flytbare staldvægge.

Samtidig er StaldTek vokset med endnu en partner, som er TNM A/S, der beskæftiger sig med IT-installationer, IT-sikkerhed og softwareudvikling til landbrug. TNM indgår i arbejdet omkring "overvågning" og har primært fokus på vision og kommunikation.

Partnerne i StaldTek har sammen tidligere defineret fem arbejdspakker med fokusområderne rengøring, nedsættelse af emissioner, planlægning af produktion, indretning og overvågning.

Partnerne i StaldTek

Teknologisk Institut- Center for Robotteknologi (Projektleder)
AP Company
Danish Farm Design A/S

EGATEC A/S
Infarm
Novotek Planning Systems A/S
Samson Agro A/S
TNM A/S
Videncenter for Svineproduktion
Syddansk Universitet
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
RoboCluster

Læs mere om StaldTek

Yderligere information

Kurt Nielsen - projektleder
Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi
Forskerparken 10, DK-5230 Odense M.
T +45 7220 2211
kurt.nielsen@teknologisk.dk
www.teknologisk.dk/robot

 

Oprettet: 30.04.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere