• Danish
  • English

Seneste nyheder

Gå-robotten Lola vækker begejstring

23-04-2010
Dag to på Hannovermessen bød ligesom dag et på et væld af inspirerende fremvisninger af automationssystemer og robotter. Heriblandt Humanoidrobotten Lola, der netop har taget sine allerførste skridt

I hallen Research and Technology bød den store automationsmesse i Hannover i dag på demonstration af humanoidrobotten Lola. Og hun var noget af et tilløbsstykke. For at se Lola i aktion , måtte mange finde en plads oppe på balkonen på første sal i hallen, for nede på gulvet flokkedes folk hurtigt om den menneskehøje meget sirligt sammensatte bunke stål og plastik.

Lola er en høj og slank pige på 1,80 meter og 60 kg. Navnet Lola er hentet fra den populære tyske film ”Lola Rent ”(Lola løb), fortæller ingenør Markus Schwienbacher fra Institut for anvendt Mekanik/ Teknisk Universitet München, hvor Lola er skabt.

De første spæde skridt

Damen har været undervejs i seks år og tog til sine opfinderes store begejstring sine første skridt for kun to uger siden. Timingen kunne ikke være bedre i forhold til Hannovermessen, hvor hun efter et par uger i træningslejr nu i dag kan vise en mere stilsikker gangart for de mange messebesøgende. Her ved dagens første show (hun har fem i alt) lægger Lola ud med et par knæløft på stedet og gå gang frem og tilbage. Næste del af showet er mere vovet. Her bevæger hun sig uden om en række forhindringer strategisk placeret af hendes opfindere. Dette for at demonstrere, at Lola ikke blot kan gå ti skridt frem og tilbage men også kan navigere uden om objekter.

- Letvægtsdesign , højteknologisk mekanisk transmissionteknologi, avancerede sensor systemer, microelectronik og en dynamisk gangkontrol-enhed, det kan udfører avancerede bevægelsesmønstre. To højopløsningskameraer og et avanceret billedbehandlingssystem giver Lola mulighed for at navigere autonomt rundt i ukendte omgivelser, fortæller Markus Schwienbacher og tilføjer.

-Lige nu kan Lola gå op til to kilometer i timen, når vi tester hende i laboratoriet. Det er rigtig hurtigt for en robot af den størrelse men med tiden satser vi på at få hende til at kunne gå fem kilometer i timen, siger Markus Schwienbacher.

Lola er stadig kun et forskningsprojekt, og hun bliver foreløbig kun sluppet løs i laboratoriet på Institut for anvendt Mekanik i Munchen eller på messer som den i Hannover. Men udviklingen af Lola fortsætter, lyder det fra Markus Schwienbacher.

Målet var at bygge en gå-maskine men drømmescenariet er, at Lola eller næste generation af hende en dag vil kunne løbe.

Siemens, Vestas og ABB har sponsoreret RoboClusters indgang på Hannovermessen.

Læs om vinrobotten Co.roboter

Læs også om RoboClusters oplevelser på dag 1 på Hannover Messen

Yderligere information

Niels Jul Jacobsen
Projektchef i RoboCluster
M +45 6011 4366
njj@robocluster.dk


Oprettet: 23.04.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere