• Danish
  • English

Seneste nyheder

Hannovermesse 2010

19-02-2010
IDA, RoboCluster og RoboLab arrangerer igen i år en 2-dages bustur til verdens største industrimesse i Hannover. Messen foregår i år under mottoet 'Effektivitet, Innovation og Bæredygtighed'.

For at udnytte tiden optimalt foregår busturen til og fra messen om natten, så tiden på Hannover Messen bliver udnyttet optimalt. Der er afgang fra Dannebrogsgade ved Odense Banegård Center og fra Det Tekniske Fakultet på Niels Bohrs Allé 1 (TEK/SDU - på parkeringspladsen) onsdag d. 21. april om morgenen, og der er hjemkomst fredag den 23. april tidligt om morgenen. Overnatning finder sted på et hotel ca. 1 times kørsel fra messen.

Program

- Afgang: onsdag den 21. april kl. 1.30 fra Dannebrogsgade eller kl. 2 fra TEK/SDU på Niels Bohrs Allé 1 (natten mellem tirsdag og onsdag) - mødetid 10 min. før.
- Morgenmadsstop på motorvejscafé lidt uden for Hannover onsdag morgen ca. kl. 6.30.
- Ankomst til messen onsdag kl. 9.
- Afgang fra messen onsdag kl. 19 og buskørsel til hotel.
- Middag på egen hånd - ikke inkluderet i deltagerprisen.
- Afgang til messen torsdag kl. 7.30.
- Middag på messerestaurant Münchner Halle kl. 18 - inkluderet i deltagerprisen.
- Afgang fra messeområdet torsdag kl. 21.
- Forventet hjemkomst: fredag den 23. april ca. kl. 3 (natten mellem torsdag og fredag)

Priser

- IDA juniormedlemmer 600 kr.
- IDA medlemmer 950 kr.
- RoboCluster medlemmer 950 kr.
- Erhvervsklub Fyn medlemmer 1.785 kr.

Priserne er inklusiv transport med bus, middag i Münchner Halle torsdag aften, overnatning på dobbeltværelse med kvartpension (morgenmad torsdag morgen). Mod tillæg på kr. 350 er der mulighed for enkeltværelse.

Priserne er IKKE inklusiv entré til messen, tillæg for enkeltværelse og yderligere måltider - heriblandt middag onsdag aften. Det undersøges i øjeblikket, om der kan skaffes sponsorbilletter til entré ved messen. Nærmere information følger.

Tilmelding

Senest fredag den 12. marts til Julie Thygesen Rydahl på mail julie.rydahl@robocluster.dk - husk at oplyse:
- Navn
- Adresse
- Telefon + mobil
- E-mail
- IDA medlemsnr./ Erhvervsklub Fyn medlemsnr./ RoboCluster SupplyNet virksomhed
- Opsamlingssted
- Evt. ønske om enkeltværelse

Husk at møde 10 min. før afgang natten til onsdag. Pladser fordeles efter først-til-mølle princippet. Forbehold for mindre ændringer i programmet.

Betaling

Pga. reservationsaftale med hotellet skal indbetalingen være foretaget senest den 12. marts. Indbetalingen sker til konto i Danske Bank: Reg.nr. 3574 kontonr.: 3574 428 645 HUSK at notere 10-416-20660 + navn i tekstfelt. Tilmeldingen er bindende. Efter registrering af betaling udsendes mail med bekræftelse på deltagelse i turen. Efter tilmeldingsfristen udsendes oplysninger om hotel, kontaktperson på turen o. lign.

Læs mere om Hannovermessen på www.hannovermesse.de

Yderligere information

Niels Jul Jacobsen
Projektchef i RoboCluster
T +45 6011 4366
njj@robocluster.dk

Oprettet: 19.02.2010

Kontaktperson
Niels Jul JacobsenNiels Jul Jacobsen

Projektchef

Syddansk Universitet

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere