• Danish
  • English

Seneste nyheder

Netværksarrangement: Fremtidens forretning

10-05-2010
Kan netværk bruges som vækststrategi i robot- og automatiseringsindustrien, og skal danske erhvervsledere i branchen nytænke deres netværk? Bør virksomheder knytte deres netværk tæt sammen med virksomhedsstrategien? Få svar på dette og meget mere når Dansk Robot Forening - DIRA - inviterer til netværksdag for den danske robot- og automationsbranche.

Hør Christian Waldstrøm, der er ph.d. og lektor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, og medforfatter på en af 2009´s bedste ledelsesbøger "Corporate Networking", fortælle om en af tidens hotteste emner - netværk. Hør også, hvordan du sætter gang i brugen af dit eget netværk, og hvordan direktør Jan B. Sørensen - Bila A/S - og teknologichef Simon B. Hoffgaard - Migatronic Automation A/S - bruger deres netværk til at skabe vækst i deres virksomheder.

Netværk med din kommende samarbejdspartner

Konferencen fungerer som rum for videndeling og networking mellem DIRAs medlemmer og øvrige interessenter i automatiserings- og robotindustrien. Arrangementet afholdes hos Audi Fredericia, der som ekstra krydderi på oplevelsen giver alle deltagere mulighed for en prøvekørsel i specielle Audi-modeller.

Målgruppe

Medlemmer af Dansk Robot Forening - DIRA samt andre ledere og beslutningstagere inden for automatisering og robotindustrien, videninstitutioner og andre danske virksomheder, der vil bidrage til at forbedre konkurrenceevnen på de nationale og internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og automatisering.

Tid og sted

Torsdag d. 20 maj 2010
kl. 11.50 - 17.00

Audi Fredericia
Kongens Kvarter 32
7000 Fredericia

Pris

Medlemmer af DIRA
kr. 499,-
Ikke-medlemmer
kr. 699,-

Tilmelding

Tilmeld dig på info@dira.dk

Download program for arrangementet

Yderligere information

Bjarke Nielsen
Projektleder i RoboCluster
M +45 6550 4590
M +45 2119 4797
info@dira.dk


 

Oprettet: 23.04.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere