• Danish
  • English

Seneste nyheder

På robotresearch i Hannover

24-04-2010
RoboCluster er trukket i jakkesættet og er taget på Hannovermessen 2010. Paradis for alle med interesse for automation.

For RoboClusters udsendte har den første dag på Hannovermessen stået i de mobile robotters tegn. Mobile robotter er for længst rykket ud af forskerlaboratorierne og udbydes nu af mange virksomheder. I hal-området ”Mobile robots and automation” kører et hav af AGV-robotter  rundt mellem hinanden.

Robotten Gilberto viser vej

Firmaet BlueBotics udstilling er en af de mere i øjenfaldende, da de ud over AGV'ere til transport og AGV'ere, for eksempel til brug ved katastrofesituationer, også har en meget snakkesalig robot i menneskestørrelse på deres stand. Robotten hedder Gilberto og byder alle besøgende der kommer forbi velkommen og ”tager dem i hånden” til en rundvisning på selve standen. Gilberto er tænkt som en tourguide-robot, der kan bruges på museer.

- Et mammutskelet på et museum er i sig selv ikke så interressant. Med Gilberto kan museumsgæsten få en guidet tur og en mere spændende museumsoplevelse, forklarer en repræsentant fra BlueBotics messestand.

BlueBotics har også udstillet en mobil kafferobot, der ved et enkelt klik på pc'en kommer hen til dit skrivebord på arbejdet med en kop friskbrygget dampende kaffe. Robotten er udviklet i samarbejde med N’espresso.

Flyvende letvægtere

Gulvet i messehallen vrimler med robotter, men der er også masser af aktivitet oppe i luften. Her svæver letvægtsrobotter elegant hen over hovedet på de mange besøgende. De er små kompakte helikopterrobotter fra firmaet Microdones GMbH, som bliver fremvist under mottoet ”Your eye in the sky..and everything else you can imagine”. Robotten der kaldes en md4-1000 (bygger på systemet AUMAV (Autonomous unmanned micro aerial vehicle), er tænkt til at skulle kunne observere, dokumentere, koordinere og kommunikere ved montering af letvægtskamera.

-Den kan være i luften op mod 70 minutter, er meget nem at betjene og har et lavt støjniveau, fortæller Microdrones repræsentant.

Den kan derfor være et rigtig smart redskab til fotografer, journalister, arkæologer, forurenings-inspektører, brandmænd m.m. Microdones GMbH har netop været i Tinglev og demonstrere robotterne og har indgået en aftale med en forhandler i Roskilde.

Friend - totalløsning til kørestolsbrugere

Sidste stop i hallen med mobile robotter er ved Bremen Universitets' stand. Her demonstrerer forskere, hvordan kørestolsrobotten Friend fungerer. Friend er en kørestol med monteret kamera, monitor, joystick der styres med kinden, stemmestyring, en robotarm, pc-enhed og trådløs kontrolenhed til kontrol af døre m.m. Den er udviklet til at hjælpe handicappede med diverse ting i hjemmet som spisning men også til at hjælpe med at klare et job som bibliotekar, hvor bøger skal flyttes rundt.

Projektet Friend er stadig kun på forskningsplan men Friend er ved at blive testet blandt handicappede på et plejecenter og den er klar til produktion. Et universitet i Korea arbejder med et lignende projekt men de er ifølge repræsentanten fra Bremen Universitet ikke så langt med en samlet løsning. Friend kan både købes som et komplet system eller som enkelt komponenter.

Siemens, Vestas og ABB har sponsoreret RoboClusters indgang på Hannovermessen.

Læs også om RoboClusters anden dag på Hannover Messen, der bl.a. bød på gå-robotten LOLA og vinrobotten Co.boter

Yderligere information

Niels Jul Jacobsen
Projektchef i RoboCluster
M +45 6011 4366
njj@robocluster.dk


Underholdningsrobotten Gilberto kan også spille musik og vise film.


Helikopterrobotten md4-1000 demonstreres

Robotarmen på plejerobotten Friend ses her række ud efter mad i et køleskab

Oprettet: 22.04.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere