• Danish
  • English

Seneste nyheder

RoboCluster SupplyNet har sat lille virksomhed på landkortet

26-05-2010
TriVision er en lille udviklingsvirksomhed på ti mand, der udvikler billedbehandlingsteknologier. At være med i RoboCluster SupplyNet har givet virksomheden et større netværk, bedre mulighed for at planlægge årets opgaver og ikke mindst tid til fordybelse.

For den lille virksomhed TriVision er der mange fordele ved at være med i RoboCluster SupplyNet. Det er direktør Jesper Korsgaard ikke i tvivl om.

- SupplyNet har givet os mulighed for at netværke. Og på den måde er vi kommet i dialog med andre kompetencer, vi kan bruge. Det, at man kender hinanden, betyder, at man bliver inviteret med i projekter, siger han.

Et eksempel er højteknologifondsprojektet Handyman, som er et af de fem forskningsprojekter, TriVision for øjeblikket er involveret i. Her blev TriVision inviteret med på grund af sin ekspertise på billedbehandlingsområdet. Desuden fik virksomheden en million til at udføre sin del af projektet. Og det er ifølge Jesper Korsgaard noget, der kan mærkes i en virksomhed, der ikke tæller mere end ti mand.

- Som lille virksomhed kan det være tungt at søge projekter alene. Men sammen med en større virksomhed, kan man nogle gange finde sit lille hjørne i projektet, hvor man kan bidrage med sin ekspertise.

At TriVision kom med i projektet skyldes ifølge Jesper Korsgaard, at virksomheden gennem RoboCluster SupplyNet er blevet en mere fasttømret del af udviklingsmiljøet. TriVision er så at sige kommet på landkortet. Og det har givet virksomheden mulighed for at byde ind eller blive inviteret med der, hvor de kan bidrage til et givent projekt.

Projekter udligner stille perioder

Selvom projekterne ikke munder ud i konkrete produkter, der kan kommercieliseres af TriVision, er der for virksomheden stadig en økonomisk gevinst ved at involvere sig i forskningen.

- Det er værdifuldt for en lille virksomhed som os, at vi har nogle projekter, vi kan arbejde med i de perioder, hvor vi ikke er optaget af andre opgaver, siger Jesper Korsgaard.

Han forklarer, at de ligesom mange andre mindre virksomheder oplever perioder, hvor der ikke er så travle. Det skaber bedre mulighed for at planlægge sig ud af de perioder, der i værste fald kan betyde fyringer, eller at virksomheden helt må dreje nøglen om.

Næste projekt på programmet hedder Sensebot, som virksomheden også er kommet med i gennem Supply Net. Her skal virksomheden være med til at udvikle velfærdsteknologiløsninger.

- Og det er jo spændende at komme med i sådan et projekt, siger direktør Jesper Korsgaard.

Læs mere om RoboCluster SupplyNet

Læs mere om TriVision

Yderligere information

Heidi Maglekær Jensen
Projektleder i RoboCluster
T +45 2498 4200
heidi.jensen@robocluster.dk


Oprettet: 26.05.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere