• Danish
  • English

Seneste nyheder

Så er der åben for indstillinger til Automatiseringsprisen 2010

17-03-2010
Dansk Robot Forening - DIRA uddeler årligt Automatiseringsprisen. Prisen går til en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem automatisering, indførelse af robotteknologi på en banebrydende måde eller ved at have bidraget innovativt til udviklingen af robotteknologien. Indstillingsblanketten er nu klar og kan downloades her.

Alternativt kan prisen tildeles en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at begrænse personbelastningen i industrien ved nytænkning i automatisering og indførelse af robotteknologi. Der kan også være tale om forbedring af et tidligere dårligt arbejdsmiljø som f.eks. EGA (ensidigt gentaget arbejde), tunge løft, kemisk usunde stoffer, varme og/eller kolde og fugtige omgivelser risikofyldte arbejdsprocesser etc.

Kandidater

Automatiseringsprisen er primært en dansk pris, men den er åben for personer fra hele verden, der har gjort sig fortjent hertil. Bestyrelsesmedlemmer i DIRA kan ikke modtage prisen.

Tilmeldingsfrist

Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 9. april 2010.

Journalistisk afklaringsarbejde

Før juryen vælger den endelige vinder, vil der blive lavet et journalist afklaringsarbejde, hvor følgende afklares:
- Formulering af spørgsmål om ophav, ejerskab, aktører og ansvar, således at de rette personer indstilles
- Sørge for at få udtrykt klart, hvad forslaget handler om, så det fremstår med et tydeligt indhold, afgrænsning, skarpt formulerede dyder og nødvendig baggrundsforklaring
- Sørge for at få formuleret nyhedshedhøjde
- Kommunikere og visualisere forslaget sammen med aktørerne

Samlet tidsplan

- I perioden frem til 9. april 2010 kan der indstilles kandidater
- Medio april vælger juryen, hvem der skal nomineres
- Ultimo april bliver der foretaget journalistisk afklaringsarbejde
- I maj omtales de nominerede projekter i pressen
- I juni afholdes jurymøde og vinderen udpeges foreløbigt
- U juli validerer juryen udpegelsen
- I august udpeges vinderen endeligt
- Prisen overrækkes den 7. september ved Automatik 2010 i Brøndbyhallen

Klik her for at hente information og tilmeldingsskema i PDF format

Klik her for at hente tilmeldingsskema i Word format

Yderligere information

Bjarke Nielsen
Projektleder i RoboCluster
M +45 6550 4492
M +45 2119 4797
info@dira.dk



Jakob Kjærsgaard fra Højbjerg Maskinfabrik modtog i 2009 Automatiseringsprisen på HI-messen

Oprettet: 17.03.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere