• Danish
  • English

Seneste nyheder

Studerende vinder international designpris for intelligent GPS

23-04-2010
Allan Sejr Madsen fra industrielt design på Designskolen Kolding, der er konsortiepartner i innovationsnetværket RoboCluster, har sammen med tidligere udvekslingsstuderende Lukasz Natkaniec vundet en IF Award for koncept til en GPS til blinde.

IF-konkurencen er en stor international designkonkurrence for designstuderende og nyuddannede designere. IF-konkurrencen er opdelt i fem kategorier, og Allan og Lukasz deltog i koncept-kategorien med konceptet ”Drop”, der er en GPS til blinde. Konceptet blev oprindeligt undfanget under sidste års robotprojekt på 4. semester og er baseret på en ny teknologisk landevinding, der skaber en overflade bestående af netværk af meget små punkter, der kan ændre størrelse afhængig af, hvor meget strøm, der tilføres.

Ved at forbinde den teknologi med GPS, kompas og kort skaber ”Drop” et 3D-kort, der fungerer på samme vis som blindskrift, og brugeren kan således føle sig frem med ”Drop” med i hånden.

I årets konkurrence var der indsendt mere end 5500 projekter fra hele verden, og Allan og Lukasz var blandt de i alt 100, der blev udpeget som vindere. IF-konkurrencen nyder stor international anerkendelse, og prisen er således et gevaldigt skulderklap til de to studerende.

Herudover modtager de også et diplom, og deres projekt vil bl.a. blive vist i en stor online-udstilling og medtaget i en årbog for konkurrencen. Hermed er de to studerende sikret stor eksponering over for den internationale designscene, hvilket i skrivende stund allerede har foranlediget en henvendelse fra det store online-designmagasin Yanko Design, der gerne vil vise Allan og Lukasz' arbejde.

Endelig lukrerer Designskolen Kolding også på de to studerendes bedrift, idet skolen i kraft prisen for tildelt en række point i den såkaldte IF Ranking.

Yderligere information

Designskolen Kolding
M +45 7630 1100
dk@designskolenkolding.dk




Klik for stort billede


Klik for stort billede

Oprettet: 23.04.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere