• Danish
  • English

Seneste nyheder

Transportkonference: Så er der åben for tilmeldinger

03-04-2010
Deltag i konferencen ”Transportsystemer i fremtidens hospitaler” og få indsigt i behov og løsninger til fremtidens hospitalslogistik. Dagen samler videnpersoner på området og sætter fokus på anvendelsen af robotter og automationsteknologi til hospitaler. Der er nu åben for tilmeldinger. Sidste frist er 6. april.

Konferencen sætter fokus på robotter og automationsteknologi til hospitalers interne transport- og håndteringsopgaver. Gennem oplæg og valgfrie workshops tematiseret i relation til konkrete udfordringer og logistikopgaver, vil der for deltagerne være mulighed for at være med til at udtænke kreative løsninger på eksisterende problemstillinger i hospitalssektoren.

Et af dagens oplæg vil bl.a. tage udgangspunkt i en ny rapport udarbejdet på grundlag af et forsøg med transportrobotten Roberta på OUH Svendborg Sygehus. Oplægget dykker ned i forsøgets erfaringer og vil udfolde hospitalernes behov for automaiseringsteknologi som et middel til at imødekomme manglen på personale.

Netværk med din kommende samarbejdspartner

Konferencen fungerer som rum for videndeling og networking mellem interessenter i sundhedssektoren og logistikbranchen. Visionen er at åbne mulighed for at konferencens deltagere gennem en tematisering af hospitalernes udfordringer og muligheder på logistikområdet får øje på, hvor de i samspil med andre kan være med til at udforske nye innovative løsninger til gavn for såvel sundhedssektoren og de private virksomheders konkurrenceevne.

Tid: Tirsdag den 13. april 2010, kl. 8.30 – 16.00
Sted: Kolding Sygehus, Skovvangen 2-8, 6000 Kolding
Pris: Medlemmer af MedicNet: kr. 1000,- pr. deltager
Ikke-medlemmer: kr. 2500,- pr. deltager
Tilmelding: Senest 6. april 2010.
Tilmeld dig HER
Målgruppe: Et bredt udsnit af hospitalsansatte, virksomheder, organisationer og videninstitutioner med viden, arbejdsområde, interesse og kompetencer inden for logistik og transport.

Konferencens endelige program er netop nu under udarbejdelse. Kontakt Christian Klit Johansen, projektleder i RoboCluster, på ckj@robocluster.dk, hvis du vil vide mere om programmet

Et nyt vækstområde

Konferencen er led i en overordnet proces, der skal sikre kvalitets- og fremtidssikrede hospitaler og styrke Danmarks muligheder som førende nation inden for udvikling, produktion og eksport af robot- og automatiseringsteknologiske løsninger til hospitalssektoren. Målet er at skabe bedre service for patienter og pårørende, optimere udnyttelse af ressourcer, afl aste personalet til primær behandling og pleje og forebygge arbejdsskader og nedslidning.

Hent invitationen til konferencen HER

Hent programmet for konferencen HER

Tilmeld dig konferencen HER

Læs mere om idékonferencen "Robotter til sundhedssektoren"

Yderligere information

Christian Klit Johansen
Projektleder i RoboCluster
M +45 2058 5069
ckj@robocluster.dk


Hør fx:

Keynote speaker og professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet fortælle om resultaterne og potentialet i forsøget med transportrobotten Roberta på OUH Svendborg Sygehus.


Baggrund

Udbygningen af den danske hospitalssektor åbner nye muligheder for indførslen af robotter, automation og intelligente systemer. Ikke mindst kan robotter spille en vigtig rolle i opbygningen af hospitalernes interne logistik og transportveje, der med fordel kan automatiseres for derved at fl ytte arbejdskraft til mere patientrelaterede opgaver.

Oprettet: 04.03.2010

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere