• Danish
  • English

Seneste nyheder

Velkommen til RoboClusters nye hjemmeside

28-10-2010
Med RoboClusters overgang til rendyrket innovationsnetværk for robotter, automation og intelligente systemer er der pr. 27. oktober 2010 også åbnet for netværkets nye hjemmeside med bl.a. større synlighed for netværkets partnere og nye muligheder for netværksdannelse og videndeling.

20101027_nyhjemmesideVelkommen til RoboClusters nye hjemmeside. Siden er udarbejdet ud fra ønsket om at skabe et forum, hvor netværkets mange interessenter aktivt kan tage del i den vidensformidling som finder sted på siden gennem bl.a. nyheder og aktivitetskalendre.

Det betyder derfor, at hjemmesiden giver alle, som registrerer sig som brugere på siden, mulighed for at kommentere på artikler og aktiviteter, og derved være med til at sætte debatten om robotterne op i et højere gear. Det er fra RoboClusters side forhåbningen, at alle med interesse i netværket og dets mange aktiviteter vil benytte sig af muligheden for at komme til orde og derved bl.a. være med til at sætte skub i nye perspektiver og idéer til fx forsknings- og udviklingsprojekter.

Gør dine kompetencer og aktiviteter synlige

Hjemmesiden giver ydermere mulighed for, at sidens mange brugere kan komme i kontakt med nye samarbejdspartnere eller synliggøre sine egne eller sin virksomheds kompetencer og ydelser. Dette sker ved at man som bruger logger ind og på sin personlige side skriver en besked i tekstfeltet. Når man efterfølgende klikker på knappen "Send" uploades beskeden på forsiden i netværksfeltet samtidig med at det også bliver synligt på de udvalgte fokusområdesider.

Det er yderligere muligt at uploade og synliggøre links eller materialer vedrørende projekter, produkter eller publikationer. Disse vil i stil med beskederne beskrevet herover blive synlige på forsiden og fokusområdesiderne.

Som endnu et punkt er det nu også muligt selvstændigt at uploade sine egne robot- og automationsaktiviteter til kalenderen på hjemmesiden. Det eneste man skal gøre er at følge linket "Foreslå aktivitet", som du finder på forsiden under aktivitetskalenderen. Alle aktiviteter skal inden publiceringen godkendes af sidens webmaster, som efterfølgende gør aktiviteten synlig.

Brugere bliver medlemmer

Som led i omorganiseringen af RoboCluster (læs mere HER), så vil innovationsnetværket RoboCluster i fremtiden være base for et gratis interessentnetværk, hvori alle med interesse for arbejdet i netværket vil blive medlem. Opretter man derfor en profil på den hjemmeside, vil man modtage RoboClusters nyhedsbrev og løbende blive inviteret til arrangementer i netværket. Så opret en medlemsprofil nu, og kom endnu tættere på den danske robotudvikling og -forskning.

Læs mere om interessentnetværket HER, hvor du også er meget velkommen til at oprette en brugerprofil.

Innovationsnetværkets hjemmeside

Den nye hjemmeside sætter også i væsentlig højere grad fokus på innovationsnetværkets konsortiepartnere. Dette sker bl.a. ved at partnernes logoer er blevet mere synlige på forsiden, samtidig med at der er direkte links til disses hjemmesider i sidens øverste felt.

Derudover vil der også i fremtiden være større fokus på historier og aktiviteter fra innovationsnetværkets seks konsortiepartnere. Det betyder, at hjemmesidens fremtidige redaktionelle linje vil være særligt fokuseret på at synliggøre historier og aktiviteter med udgangspunkt i konsortiepartnernes daglige arbejde.

Områdespecifik viden

Hjemmesiden sætter yderligere et større fokus på innovationsnetværkets fire fokusområder. Dette sker ved, at man fra forsiden kan tilgå specifik viden om nyheder, aktiviteter, projekter og netværksindlæg for hvert af de fire fokusområder. Du kan derfor nu frit vælge, om du kun er interesseret i viden om eksempelvis ét område.

Websitet er udviklet af Compent på Umbraco 4

Kontaktperson
Morten ThrysøeMorten Thrysøe

Marketing- og kommunikationsansvarlig

Innovationsnetværket RoboCluster

6550 4493 / 2498 4171

LOADEMAIL[morten.thrysoe]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere