• Danish
  • English

Seneste nyheder

CareNet ser på velfærdsteknologi i Skotland

09-08-2011
Det velfærdsteknologiske netværk CareNet besøger i oktober 2011 Skotland for at samle indtryk og erfaringer fra gennemførte og afprøvede velfærdsteknologiprojekter

20110809_skotskflagFormålet med vidensrejsen er at give deltagerne input til at håndtere de udfordringer, der også skal løses i Danmark.

Turen giver unikt indsigt i, hvordan West Lothian Council (svarer til "kommune") med succes har implementeret telecare. På turen besøger deltagerne også et forskningscenter, som er specialiseret i bygningskonstruktioner og indretning af plejecentre for demente.

Programmet er sammensat med henblik på at samle indtryk og erfaringer fra gennemførte og afprøvede projekter, som velfærdsteknologi indgår i, og for at se eksempler på teknologier, der er implementeret i den offentlige service i Skotland, primært for ældre.

Hør om de skotske erfaringer, få svar på dine spørgsmål og bliv klogere på potentiale og udfordringer ved at tage denne viden i anvendelse i Danmark.

Rejsen er forbeholdt medlemmer af CareNet. Læs mere om CareNet på www.carenet.nu

Program

Mandag den 10/10
Afrejse kl. 17.00 fra Kastrup Ankomst i Edinburgh kl. 18.50

Tirsdag den 11/10
Besøg på Colinshiel Court Besøget giver indsigt i baggrunden for West Lothians telepleje-program og udvikling af plejeboliger. Til sidst er der en guided tour i en flexi-lejlighed og Careline OnCall-centret.

Besøg på firmaet Tunstall
Her præsenteres telecare-teknologi. Besøget handler om virksomhedens erfaringer med at implementere dets ekspertise på området.

Onsdag den 12/10
Dementia Services Development Centre Deltagerne besøger et forskningscenter tilknyttet Stirling Universitet. Centret arbejder med bygningskonstruktioner og indretning af plejecentre målrettet ældre demente.

Afrejse fra Edinburgh kl. 15.55 med forventet ankomst til Kastrup kl. 21.55

Download hele invitationen med bl.a. priser og betingelser for deltagelse i turen HER

Tilmelding skal ske til Sissel Gadegaard, eventassistent hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, på enten telefon 7220 2825 eller mail siga@teknologisk.dk. Seneste tilmelding er torsdag den 1. september 2011.

Kontaktperson
Sissel GadegaardSissel Gadegaard

Eventassistent

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi

T 7220 2825

LOADEMAIL[siga]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere