• Danish
  • English

Seneste nyheder

De grønne robotter ruller i Herning

30-06-2011
Når kalenderen nærmer sig juli måned, nærmer den sig samtidig også den internationale og årligt tilbagevendende Field Robot Event-konkurrence. I år slår de grønne robotter og Field Robot Event sig løs i Herning i forbindelse med Landsskuet.

20110630_fre2Landsskuet i Herning er normalt kendt for store maskiner til alle tænkelige former for opgaver inden for jordbrug og gartneri. Men i år er det anderledes. I Landsskuets ene hjørne triller en række små men højteknologiske og fremsynede robotter rundt.

Turen er nemlig kommet til, at Danmark skal være vært for den årligt tilbagevendende robotkonkurrence Field Robot Event, som samler en række af Europas robotstuderende til konkurrence om, hvem der kan bygge den bedste robot til kørsel i majsmarker. I år samler konkurrencen udover flere danske hold fra universiteterne også hold fra bl.a. Finland, Tyskland og Holland.

At konkurrencen ligger i Danmark i år kan ses som en tilkendegivelse af, at Danmark er langt fremme med forskningen i robotter til det grønne område.

- I Danmark er vi godt med i forhold til udvikling og forskning i autonome køretøjer. At Field Robot Event ligger i Danmark i år, ser jeg som en tilkendegivelse af dette. En sådan event inspirerer til udviklingen af fremtidens landbrugsmaskiner, både blandt skoleklasser over universitetsstuderende til forskere og virksomheder, siger Keld Kjærhus Bertelsen, der er projektleder på indsatsområdet biologisk produktion i Klyngeinitiativet RoboCluster, og som er en af de danske ankermænd på Field Robot Event 2011.

Følg med i resultaterne fra Field Robot Event på www.fre2011.dk. Konkurrencen køres lørdag den 2. juli 2011.

Fremtidens landbrugsmaskiner i LEGO

Et par kilomet20110630_fre1er fra Landsskuet - nærmere betegnet på Agroskolen i Hammerum - bruere næste generation af danske robotbyggere også dagene på at bygge robotter til biologisk produktion. Dog kun i LEGO Mindstorms og under navnet Field Robot Event Junior. Men udfordringerne er stadig de samme - dræb ukrudtet, så majskernerne eller høst marken.

Innovationsnetværket RoboCluster besøgte de unge robotbyggere og mødte Kent og Jonas på 12 år fra Hammerum. De havde valgt at deltage i Field Robot Event Junior på grund af deres interesse for LEGO og teknik - og ambitionerne var store.

- Vi har været lidt rundt og kigge på de andre hold, og lige nu ser det ikke ud til, at der er nogen, som kan slå os, fortalte Jonas Jensen, mens han og Kent arbejdede på at finjustere deres robot inden næste kørsel på testbanen i gymnastiksalen på Agroskolen.

Til spørgsmålet om, hvorfor de har valgt at bruge en uge af deres sommerferie på at bygge robotter svarer drengene samstemmigt, at det er fascinationen af at sammenbygge LEGO og teknologi. Så lad os håbe, at de to drenge beholder fascinationen af teknologi, og kan være med til at bibeholde den gode danske placering blandt de meget aktive nationer inden for forskning og udvikling af robotter og robotteknologi til bl.a. landbruget.

Både Field Robot Event og Field Robot Event Junior afsluttes lørdag den 2. juli med konkurrencekørsler på robotområdet ved Landsskuet. Følg med resultaterne på www.fre2011.dk.

Kontaktperson
Keld BertelsenKeld Bertelsen

Projektleder

Klyngeinitiativet RoboCluster

T +45 6011 3998

LOADEMAIL[keld.bertelsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere