• Danish
  • English

Seneste nyheder

IT-studerende legede med Odense Universitetshospital

15-03-2011
På en uge skulle 300 fynske IT-studerende komme med konkrete løsningsforslag til, hvordan teknologisk legeudstyr kan vinde indpas i sundhedssektoren

Luften var ladet med kreative energiudladninger og nørdet fagsnak, da 300 IT-studerende i uge 11 tog Odense Universitetshospital med en tur ud på teknologiens legeplads.

Under betegnelsen »InnoEvent - Playing In The Hospital« skulle de studerende komme med bud på, hvordan avanceret computer- og spilteknologi kan anvendes til forskellige former for legeudstyr i sundhedssektoren.

På Odense Universitetshospital så man frem til de studerendes indtog i næste uge.

- Vi har i forvejen skarpt fokus på, hvordan vi bedst muligt implementerer moderne teknologi i det kliniske arbejde. Men det kan ofte være en fordel at få nogle udefra til at kigge på tingene. Det oplevede vi meget klart sidste år med InnoEvent, og det er selvfølgelig årsag til, at vi gentager seancen. Men denne gang i et endnu større format, siger Peder Jest, direktør på Odense Universitetshospital.

Interaktiv adspredelse

InnoEvent løb første gang af stablen i 2010 - og med bragende succes. Derfor var der også tårnhøje forventninger til anden omgang af InnoEvent og de studerendes bud på løsninger. Flere af de produkter, som de IT-studerende dengang lagde i støbeskeen, er nu godt på vej til at blive kommercielle produkter.

- Gennem udvikling af interaktive legeredskaber og spil er det målet at øge patientens eller den pårørendes mulighed for adspredelse i et sygdomsforløb. For eksempel til barnet, hvis mor eller far er indlagt, siger Michael Lundorff-Hansen, leder af multimediedesigneruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt.

Michael Lundorff-Hansen lægger ikke skjul på, at netop den konkrete side af InnoEvent er af stor betydning. Erhvervsakademi Lillebælt er i forvejen hjemsted for Videnscenter for velfærdsteknologi.

- Såvel Region Syd som Erhvervsakademiet Lillebælt satser stort på viden og udvikling indenfor moderne velfærdsteknologi. Men i sidste ende står og falder succesen med det færdige produkt, siger han.

InnoEvent blev officielt skudt i gang mandag den 14. marts i bygning 08, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Læs mere på  www.innoevent.dk

Kontaktperson
Michael Lundorff-HansenMichael Lundorff-Hansen

Leder af multimediedesigneruddannelsen

Erhvervsakademiet Lillebælt

M +45 4093 2710

LOADEMAIL[milh]DOMAIN[eal.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere