• Danish
  • English

Seneste nyheder

Japansk robotseng snart i Odense

01-11-2011
Den japanske virksomhed Panasonics RoboticBed® ankommer til test i Odense i midten af november. Frem til d. 2. december vil der blive foretaget en række håndteringsforsøg i CareLab ved Teknologisk Institut

 

20111101_roboticbedEfter mere end et års arbejde på at få realiseret et testsamarbejde med japanske Panasonic og virksomhedens RoboticBed, sker der nu noget. Robotsengen ankommer den 21. november 2011 til CareLab ved Teknologisk Institut i Odense.

Danmarks position som et af de førende lande inden for udvikling af velfærdsteknologiske løsninger er en af de helt afgørende årsager til, at den japanske elektronik-gigant det seneste år har arbejdet tæt sammen med et dansk konsortium - herunder Klyngeinitiativet RoboCluster - om at slutudvikle og teste RoboticBed®.

RoboticBed® er et nyudviklet produkt, hvor svage eller handicappede borgere ved egen hjælp og uden at stige ud af sengen kan lave den om til en kørestol blot ved at trykke på en enkelt knap.

Arbejdet med at udvikle og teste sengen er nu nået så langt, at Panasonic og de danske samarbejdspartnere gerne vil vise RoboticBed® frem for pressen, sundhedspersonale, potentielle partnere, forskere og andre interesserede.

Odense Kommune, som deltager aktivt i konsortiet med projektledere, sundhedsfagligt personale og erhvervsudviklingskonsulenter, er vært for demonstrationen, som finder sted torsdag den 24. november 2011 i CareLab - Odense. Her vil RoboticBed® blive demonstreret af lederen af Panasonics robotudviklingscenter, Dr. Yukio Honda, samt repræsentanter fra det danske konsortium.

I Carelab foretages der i perioden fra den 21. november til den 2. december håndteringsforsøg. Gennem inddragelse af relevante målgrupper som patienter og fagpersonale testes prototypen RBH1 på områder som; brugervenlighed, håndtering og design.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Sekretariatsleder

Innovationsnetværket RoboCluster

M. +45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere